Side:Norske helegener.djvu/113

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

mer af dennes eget Billedes Haand. Ogsaa det Sagn, der ovenfor er fortalt om Troldet Skalle (eller, som han ogsaa kaldes, Blæster, Vind og Veder, o. s. v.), der opførte Domkirken for Olaf, hører med til denne Olafssagnenes mythiske Del. Det er en Gjenklang af Mythen om Jøtnen, der ved sin Hest Svadilfares Hjelp bygger en Borg for Aserne mod Løfte om Freyja, Solen og Maanen, men som narres af Loke og dræbes af Thor.[1]

Olaf forvandler sine Fiender af Jøtnernes eller Troldenes Slægt til Sten og Fjeld, og saadanne Mindesmærker om hans Bedrifter ere at se ikke alene i Norge og Sverige, men endog i det flade Danmark. Ogsaa Jettegrydernes ovenfor omtalte Navn, »St. Olafs Gryder«, staar vistnok i Forbindelse hermed.

Til de mest bekjendte af dette Slags Stedsagn om Olaf hører Fortællingen om hans Færd ved det 2500 Fod høie Fjeld Hornelen paa Bremangerland i Nordfjord, et Fjeld, der ogsaa paa anden Maade hører til Norges navnkundigste og af Digtere meget besungne.[2] Dette Fjeld skulde efter Sagnet oprindelig have været sammenhængende med Øen Marø, men da Olaf engang kom seilende, bød han Fjeldene at adskille sig, for at han kunde komme igjennem. I samme Øieblik kom et Trold ud af Fjeldet, hvem St. Olaf strax forvandlede til Sten.[3] I den danske Folkevise heder Fjeldet ved Forvanskning »Hornelummer«, og Sagnet fortælles noget anderledes.

  1. Om Olafsagnenes Forbindelse med Thorsmytherne se Jac. Grimm, Deutsche Mythologie, 2. Ausg., S. 498, 514 fgg., samt Henry Petersen, Om Nordboernes Gudedyrkelse og Gudetro, Kbhvn. 1876, S. 73, 83, 128.
  2. Forsøg i de skjønne og nyttige Videnskaber, 12te Stykke, Kbhvn. 1777, S. 50–92.
  3. Budstikken, VI. S. 557. (Fayes Folke-Sagn, 2. Udg. S. 116).