Notitser om Norge omtales en ø ved Navn Sumershaun, hvis Beliggenhed jeg ikke formaar at paavise. Her, heder det, »bekjæmpede den hellige Konge og Martyr Olaf sin vantro Broder ved Guds synlige Bistand«.[1] Ja den samme vildfarelse fremkommer endog hos en efter sin Tids Vilkaar lærd norsk Historiker, Peder Claussøn, der i sin Norges Beskrivelse fortæller, at Olaf »blev slagen af sin egen Broder og Undersaatter«.[2] Det viser, hvor udbredt Sagnet har været. Dette Træk findes som bekjendt ogsaa i Folkeviserne om Olaf. Her ere Olaf og Harald Rivaler om Riget og kjæmpe om dets Besiddelse ved en Kapseilads, hvori Olaf seirer, hvorpaa Harald »blev i Huen saa vred, han skabte sig om til en Orm saa led«.[3]
At Knud den mægtige i Legenden ligefrem tillægges skylden for Olafs Død, have vi allerede seet: Men der dannede sig ogsaa et sagn om, at disse to Konger ikke alene havde været Medbeilere til den jordiske Kongekrone, men ogsaa til Martyrkronen. Det fortælles nemlig, at Thore Hund var den, der paatog sig at bringe Kong Knud Budskabet om, at Olaf var hellig, og han havde skjellig Grund dertil, fordi Olaf havde bevist et stort Jertegn netop paa ham selv, først berøvet ham og derpaa gjengivet ham Synet. Han drog da til England og fortalte Knud nøiagtig den hele Sammenhæng. Kongen blev imidlertid meget utilfreds ved denne Ti-
- ↑ »Sumershaun insula, in qua sanctus Olaus rex et martyr debellabat fratrem suum infidelem visibili adjutorio Dei, quod oculis vidisse juvat.« Nordalbingische Studien, I. Kiel 1849, S. 190.
- ↑ Peder Claussøn, Norriges Bescriffuelse, Kbhvn. 1632. S. 87.
- ↑ Danmarks gamle Folkeviser, udg. af Svend Grundtvig, II. Kbhvn. 1856, S. 137.
