Levermølje, sammenblandet Fiskelever og Fladbrød.
Li (Lid), Bjergside, Skraaning paa Siden af et Fjeld med Skov eller Græsgang.
Ligere, bedre; »var det ligt sig det«, d. e. nei bevares!
Like, synes om, finde Behag i.
Lime, Feiekost af sammenbundne Kviste.
Liværsmand, Aftægtsmand.
Ljaa, Le.
Ljom (oo), stærk Lyd, Gjenlyd fra en Aas eller et Fjeld.
ljome, klinge stærkt, give Gjenlyd.
Lo, 1) Korn i utærsket Tilstand, Korn og Halm tilsammen; 2) Foder til Kreaturerne.
Logg, s. ndfr. under Ordet stø.
Loppetosse, Loppetudse.
Los (oo), Hundens Halsen eller Gjøen, naar den forfølger Dyrets Spor.
Lov-Vaatt (tt), Vante, som kun har Tommel og eet Rum for de fire øvrige Fingre, Bælgvangte.
Lue, Hue.
Lugg, Haarlug, Haartop.
Lugge, drage i Haaret.
Lur (uu), et langstrakt Blæseinstrument af Træ og Birkebark.
Lye (i to Stavelser), 1) lytte; 2) lyde, føie.
Lyu, Lade, Udlade (Lade i en Udmark).
Lyse op, bekjendtgjøre, især i Kirken eller fra Kirkebakken.
lyslett, lys af Haar og Hudfarve.
Lægd, være paa Lægd, være under Sognets Forsorg.
Lyt, (yy) man maa.
Lægdsgut, Lægdslem, Fattig eller Vanfør, som forsørges af Sognet ved Omgangsforpleining paa Gaardene.
Lækker, smuk.
Lænse, Kjæde af sammenbundne Stokke for at opfange Tømmer i Elvedrag og Søer.
Lænse, samle det nedflødede Tømmer.
Læst (med kort Vokal), lade som.
Læste, Impf. af læse, laase.
Læt (ææ) op, luk op.
Løgste, drive til Løgner.
Løse, indløse, kjøbe.
Løve, skjære Løv og Kviste af Løvtræer til Foder for Kvæget.
Løvskjærv, Løvknippe.
Løvlien, en Sæter paa Krogskoven.
Maake, skuffe, kaste tilside med en Skovl.
Maale, at maale, om den Fremgangsmaade, Signekjærringer bruge for at helbrede for Mosott, og som bestaar deri, at den Syge efter visse Regler maales med en Traad.
Maalstang, Stang, som holder et Maal af 6 Alen. (8 saadanne Stænger i Længde og Bredde udgjør et Maal Jord = 2500 □ Alen; for hver Stang lægges desuden et »Nævetag« eller en Haandbred til.)
Maaltrost, Sangdrossel.
Ma, maa’a, maatta, meta, istedenfor maa veta, maa vide.
Malmfure, Fyr som indeholder megen Kjærneved eller Adel.
Mandgar, Ring eller Række af Mennesker; gjøre Mandgar, afsøge et Terræn ved en saadan Ring.
Me, vi; mig.
Medemark, Regnorm som Lokkemad ved Medning.
Mei (Meid), Mede, Slædemede.
Mellemrumsmand, den, som passer Seilfaldet i Nordlandsbaadene.
Meta, maa vide.
Meyer, i sin Tid en bekjendt Trælasthandler og Hesteliebhaver i Christiania.
