»Nu se, god Aften, Far, kom og sæt Dem her og fortæl
mig hvorledes det er med Dem; De er min Sandten bleven
dygtig afpillet,« sagde hun til mig og kneisede over sin egen
svampede Trivelighed.
Jeg maatte berette mine Fata og døiede til Gjengjæld en meget lang og omstændelig Fortælling om hendes Gigt og asthmatiske Plager, som til al Lykke blev afbrudt ved Børnenes larmende Ankomst fra Kjøkkenet, hvor de havde aflagt et Besøg hos det gamle Husinventarium Stine.
»Faster, ved Du hvad Stine siger, Du?« raabte en liden væver, bruneiet Tingest. »Hun siger, at jeg skal være med paa Høloftet i Aften og give Nissen Julegrød. Men jeg vil ikke, jeg er ræd for Nissen!«
»Aa, det siger Stine bare for at, blive Jer kvit; hun tør ikke gaa paa Høloftet i Mørket selv, den Tosse, for hun ved nok, hun en Gang er bleven skræmt af Nissen«, sagde Jomfru Mette. »Men vil I ikke hilse paa Løitnanten da, Børn?»
»Aa nei, er det Dig, Løitnant, jeg kjendte Dig ikke, hvor bleg Du er, det er saa længe siden jeg Saa Dig«, raabte Børnene i Munden paa hverandre og flokkede sig om mig. »Nu maa Du fortælle os noget Morsomt, det er saa længe siden Du fortalte, aa fortæl om Smørbuk, snille Dig, fortæl om Smørbuk og Guldtand!« Jeg maatte fortælle om Smørbuk og Hunden Guldtand og endda give til Bedste et Par Nissehistorier om Vagernissen og Burrenissen, som drog Hø fra hverandre, og mødtes med hver sin Hobørd paa Nakken og
