Side:Norske folke- og huldre-eventyr.djvu/23

Fra Wikikilden
Denne siden er godkjent

Gaden igjen. Tydningen syntes at lykkes for Nogle; men undertiden tilkjendegav langvarig Grunden og en betænkelig Rysten paa Hovedet, at Opgaven var for svær. Det skumrede; jeg kunde ikke skjelne Ansigterne længer, men stirrede over paa den gamle Bygning. Saaledes som Apotheket da var, stod

det med sine merke rødbrune Vægge spidse Gavle og Taarne med Veirhaner og Blyvinduer som et Minde af Bygningskunsten i Fjerde Christians Tider. Kun Svanen var da som nu meget adstadig, med Guldring om Halsen, Ridestøvler paa Fødderne og Vingerne udspændte til Flugt. Jeg var just i Færd med at fordybe mig i Betragtninger over fængslede Fugle, da jeg blev