fæstning, Gjesteri og hvis anden Rente og Rettighed, I os og Norges Krone pleie og pligtige ere at gjøre og give, og I af Arilds Tid givet og gjort have, til saalænge vi anderledes derom tilsigendes vorder. Kjøbenhavn 3 Juni 1569. R. X. 552. Afskr. II. 900.
Fr. II. G. a. v., at efterdi vore Undersaatter, os elskelige Borgemester, Raadmænd og menige Borgere udi vor Kjøbstad Marstrand, for os have berettet, hvorledes at fremmede og udlændiske Kjøbmænd, som besøge Sildefisket der sammesteds, ligge der ganske Aaret igjennem og bruge deres Handel og Kjøbmandskab med Bønder og Andre, og dermed betager Borgerne udi Marstrand al deres Næring og Bjering, og derfor underdanigst begjeret, at derudinden maatte haves et Indseende, saa at forne Marstrands Indbyggere ikke aldeles skulle ødelægges og paa deres Næring forkortes, da have vi med vor elskelige Rigens Raad, som paa denne Tid hos os tilstede er, os beraadslaaet og gjort derpaa saadan en Skik, at fremmede Kjøbmænd, som Marstrand besøger, mue være [frit] fore at bruge deres Handel der sammesteds, kjøbe og sælge med Provster, Prester, Bønder og andre Fremmede, fra Michaelis og til Fastelavn Søndag, og efter denne Dag skal det være forne Fremmede forbudet at kjøbe, sælge eller nogen Handel at bruge enten med Provster, Prester, Bønder eller andre Fremmede, men hvad de skulle handle med Kjøb, Salg eller i andre Maader, det skulle de gjøre med Borgerne udi Marstrand. Findes her Nogen imod at gjøre, da skal han dermed have forbrudt, hvis han har med at fare, Halvparten til os og anden Halvparten til Byen. Dog ville vi os forbeholdet have denne Handel efter Leiligheden, naar vi komme derom i videre Forfaring, at forandre og forvandle, eftersom det kan være os og Kronen saa og Byen og vore Undersaatter til Gavn og Bedste. Kjøbenhavn 13 Juni 1569. R. X. 553. Afskr. II. 901.
Fr. II. Hilse Eder alle Prælater, Kanniker, Vicarier, Kirkeeiere, sammeledes Bønder og menige Almue, ihvemsomhelst I tjene eller tilhøre, som bygge og bo over alt N. Len og næste andre Len, som ligge under forne N. Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi de Svenske ikke ville holde den Fred, som disse Riger imellem er blevet opret, men aleneste
