Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/53

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
45
1535.


Anders Guttormssøn, Lagmand paa Færø, og Nils Jonssøn [Jon Nilssøn?] Foged fik aabent Brev til Færø, at hvis Landskat, Told, Sisegjæld og anden Deel, som der er tilhobe samlet og kommer Kronen til, strax antvordes til Thomas Køping [Køppen] eller hans Fuldmægtig. Udat. (1535?). T. I. 12. Afskr. 2.

Aabent Brev til Anders Guttormssøn Lagmand, Jon Nilssøn Foged, Guttorm Jonssøn Lagrettesmand, Nils Jonssøn, Bønder, Landboer og menige Almue paa Færø. Kongen har af deres Brev med Thomas Køppen, Embedsmand paa Færø, erfaret, hvor utilbørlig Herman Renicken Skipper Hans Loes og Hans Siiderborg have drevet deres Kjøbmandskab der paa Landet, „uden alene eet Skib, som Køppen aarlig sende skal“; ligesaa har Kongen seet af Brevet, at disse Mænd aabenbar have sagt, at han (Christian III) ikke var ret Konge til Norges Rige, da han dog er af mange Norges Riges Raad Norden- og søndenfjelds kaaret og keist til Konge, hvorfor de 3 Mænd have truet Thomas Køppens Folk og Foged at ville dem „berge og slaa“ fra Landet imod Kongens Brev og Befaling. Kongen beder derfor og byder, at de ikke tillade Nogen noget Kjøbmandskab der paa Landet uden dem, som Th. Køppen aarlig did sender, men at de hindre enhver, som herimod fordrister sig at seile og handle, og bistaae Køppens Foged og Befalingsmand saameget, som Ret er efter Norges Lov. Ligesaa paalægges de at antvorde den samme al Skatten, som indestaar, naar han den paaæsker. Endelig giver Kongen dem tilkjende, at Gud har nu her udi vor Stad Hamborg føiet os en god og stadig Fred med de Lybske. Hamborg Thorsdag efter Valentini episc. Dag (17 Februar) 1536. Ad mand. domini regis proprium. F. 56–57.

Kong Christian sender alle Biskopper, Prælater, Riddere, Riddersmænd, Kjøbstædsmænd, Bønder og menige Almue, som bygge og bo i Norge, sin Hilsen. Han har i disse Dage forfaret, hvorledes nogen Tvedragt skal sig begivet have mellem Nogle af Norges Riges Raad, og Nogle skulle understaa sig at udsende Breve til Undersaatterne der i Riget for at opvække og forføre dem mod Kongen og hans Lensmænd, Fogeder og Embedsmænd, forat de desbedre siden kunne bekomme sin foretagne Mening. Kongen byder derfor Undersaatterne at sidde stille og ikke lade sig bevæge til sligt Oprør, men betænke og