er dog al keiserlig og Landets Lov, som og er af Gud, tvert derimod. Dersom han tilforn, før Gjerningen var gjort, havde beraadt sig med Kongen, da skulde han ikke saa have fremfaret, som nu skeet er. Nu maa man hjælpe og raade derudi til det Bedste, hvilket vi ogsaa gjerne ville efter Evne. Med Hensyn til hans Begjæring, at vi skulle skrive for ham til Erkebiskoppen i Throndhjem og andre Slægt og Venner i den Sag, da har han vel selv at formærke og besinde, at det ikke staar os til at skrive dem Noget til efter den Leilighed, sig endnu begiver, da han vel selv veed, at de ere os udi ingen Maade forvante eller forpligtede. Men vor Leide, som Nils Lykke skriver om, sendes nu med hans eget Bud, og naar han selv kommer, da vilde Kongen raade og vide ham tilbedste. Gottorp Corporis Christi (27 Mai) 1535. T. I. 23. Afskr. 2–3.
Nils Lykke fik ogsaa vor naadige Herres Leide for sig og Følge kostfrit og felige at komme til Kongen og være her hos ham, og siden komme udi hans Behold igjen ubehindret, fri, sikker og felig for Hans Naade og alle Andre, som for H. N. ville og skulle gjøre og lade. Dat. ut supra. ib.
Peder Hanssøn [Litle], Kongens Hofsinde, fik Brev paa Norges Krones Len Nedenes at beholde efter det Forleningsbrevs Lydelse, han har af Kong Frederik den Første. Cum claus. consvet. Lunde Thorsdag efter vor Frue Dag assumptionis (18 August) 1535. R. I. 143. Afskr. 254.
Til Hr. Claus Bilde, Embedsmand paa Baahuus, at hans Arvinger efter hans Død maa annamme til sig Norges Krones Len Viken, som han nu af Kongens Fader og Kronen i Pant har, og det beholde for et brugeligt Pant, indtil det bliver dem fraløst. Leiren for Kjøbenhavn St. Lucæ evangel. Dag (18 Octbr.) 1535. R. I. 144. Afskr. 254.
Matthias Wetkenn, Borger iHamburg, fik vor naadigste Herres Beskjærmelsesbrev for sig, Gods, Tjenere og Kjøbmandsstue, som han haver liggendes udi Bergen i Reffuelsgaarden [paa Bryggen.] Udat. (1535?). T. I. fol. 11. Afskr. S. 2.
Herman (Hermend) Ellerbecke, Borger i Hamburg, fik Protectorium for sig og sin Staldbroder Ratke Tyll for dem og deres Gods og Stue i Bergen, som liggende er udi Breersgaarden [Bræðesgarðr, nu Bredsgaarden paa Bryggen i Mariæ Sogn]. Udat. (1535?) T. I. 11. Afskr. 2.
