overveie, hvad Skade og Fordærv Danmarks Riges indbyggere for sligt Oprør er overgaaet, saa at mange af dem ere komne om Liv, Ære, Gods og al deres velfærd baade i Fredrik den Førstes Tid og i den nuværende Konges Tid, fordi de med løs Tale og Breve have ladet sig forføre mod begge Konger. Dersom der nu ere Nogle, som allerede have ladet sig forføre med løs Tale, før dette Brev læses for dem, og de endnu ville afstaa fra deres onde foretagne Mening og sidde stille og intet ydermere oprør gjøre, da vil Kongen ikke tilregne dem, hvad de hidtil have gjort, men det skal være og blive dem udi alle Maader forladt og tilgivet; Kongen vil tilholde sine Fogeder og Embedsmænd, at de skulle skikke dem alle og hver særdeles Lov, Skjel og Ret og ikke tilstede Uforret mod St. Olafs Konges Lov udi nogen Maade. De maa derfor stille sig tilfreds og overveie og besinde sit fædrene Riges Bestand og Velfærd; fordriste de sig til at deeltage i noget Oprør, da maa de visseligen forlade sig til, at Kongen med det Første vil opskikke et mærkeligt Tal Krigsfolk baade tilhest og tilfods og lade dem straffe som uhørsomme Undersaatter, der opsætte sig mod sin rette Konge og Herre, og de maa selv betænke, i hvilken Skade og Fordærv alle Norges Indbyggere ville stedes, om der kommer et Tal Krigsfolk ind i Riget, som bruge Rov, Mord og Tyranni, og ligeledes, hvor godt det er at sidde stille og leve med Fred og Rolighed. Kongen giver dem ogsaa tilkjende, at han nu er venligen og vel forligt med de Lybske til en endelig Ende, saa at de igjen maa besøge-Kongens Riger, Lande og Fyrstendømmer, og Undersaatterne maa igjen besøge Lybek og der søge sin Næring og Bjering, ihvem det behov er, hvilket Kongen heller ikke vil undlade at give dem tilkjende, for at de kunne vide at rette sig derefter. Haderslev Søndag Invocavit (5 Marts] 1536. T. I. fol. 145. Afskr. S. 6–7. (jfr. Brev af 1 Aug. s. A. nedenfor.)[1]
Stig Bagge fik Brev paa Listerlen i Norge i sex samfelde Aar, mod tilbørlig Tjeneste naar han tilsiges og Behov gjøres. Dominus rex proprie. Malmø Langfredag (14 April) 1536.[2] T. I. 161. Afskr. 10.
Rasmus Due, som tjener Fru Ingerd Hr. Nils Henriksens Efterleverske, et Pas til Norge.
