Under de Forhandlinger, der gik forud for den i 1851 med Danmark afsluttede Traktat angaaende Afgivelse af forskjellige norske Arkivsager, blev der derfor ogsaa, ligesom det allerede tidligere i 1822 og 1823 var skeet, gjort Fordring paa de heromhandlede Registranter. Efterat man imidlertid som Følge af den fra dansk Side fremsatte Betænkelighed mod at afgive dem havde opgivet denne Fordring, blev der andraget om fra det danske Geheimearkiv at erholde Registranterne udlaant til Afskrivelse i det herværende Rigsarkiv, og denne Begjæring blev med velvillig Redebonhed imødekommet. Allerede tidligere havde Rigsarkivar Lange, nuværende Stiftsarkivar Bøgh og undertegnede Heiberg i Kjøbenhavn afskrevet Alt hvad der vedkommende Norge fandtes indtaget i Tegnelser og Registere over alle Landene, og af de siden 1854 efterhaanden opsendte norske Registere og Tegnelser er der nu senere i Rigsarkivet taget fuldstændige Afskrifter til omtrent Aaret 1640.
Ligesom Christian den 2dens Registrant (R. o. a. L. II.) er trykt i Suhms nye Samlinger, saaledes har man senere som bekjendt i Danmark paabegyndt Aftrykningen af Registere og Tegnelser fra 1585 i Danske Mag. 8 Række, 4de, 5te og 6te Bd. og fortsætter fremdeles dermed i det iaar udkomne 1ste Bd. 1ste Hefte af 4de Række, hvor man for Tiden er rykket frem til Aaret 1545. Selv om imidlertid intet Hensyn tages til den Ulempe, der er forbundet med at have den store Samling udstykket i en mangfoldighed af Magasinets Hefter, vil det dog indsees, at den der benyttede Plan, hvad enten man fremdeles som hidtil ordlydende vil aftrykke Registranterne eller man – som i Fortalen til Magasinets 8 R. 4 Bd. antydet – senere vil meddele dem i forkortet Skikkelse, maatte gjøre det lige ønskeligt her i Landet at kunne faa udgivet et passende Uddrag af det tilveiebragte norske Materiale. Hertil aabnedes der Udsigt, da der i 1857 overensstemmende med en for Storthinget fremsat kgl. Proposition bevilgedes et Beløb af 1050 Spd. aarlig til Understøttelse af Forarbeider til og Udgivelse af Kildeskrifter til Norges Historie. Efter Forslag af dette Fonds Bestyrer, Rigsarkivar Lange, blev der i 1858 lagt Haand paa Bearbeidelse af Christian den 3dies Registrant, men Udgivelsen blev kort efter for det Første stillet i Bero, da man samme Aar i det danske Geheimearkiv fandt en i længere Tid forsvunden Registrant fra Fredrik den 1ste Tid. Da ogsaa af denne var erhvervet Afskrift (ved cand. mag. Sejdelin i Kjøbenhavn), og denne var underkastet den fornødne Bearbeidelse, begyndte Trykningen i Decbr. 1859. Det var forat paatænkt at lade et Bind udgaa, der skulde ende ved Christian den Tredies Død i 1559, men, da det viste sig, at dette Afsnit blev kortere end forudseet, fortsattes der med Bearbeidelsen og Udgivelsen af Fredrik den Andens Registranter indtil Udgangen af Aaret 1571 eller det Tids-
