At paavise nogen bestemt Regel hentet fra de udgaaede Breves
Indhold, efter hvilken disse have faaet sin Plads i den ene eller den
anden af de ovennævnte Samlinger, Tegnelserne eller Registrene, er ialfald
for det ældre Tidsrum ikke let mulig, da heri for en stor Deel
synes at have hersket Vilkaarlighed. Det er vistnok saa, et visse Slags
Breve oftest findes i den ene, andre oftest i den anden Samling, og der
findes allerede for Fredrik den 2dens Tid Spor til den Forskjel, der senere
bliver kjendeligere, ifølge hvilken de saakaldte „aabne Breve“ (med Indledningsformelen
„Vi N. N. gjøre Alle vitterligt“) i Modsætning til de
mere paa Enkeltmand beregnede „Ordrer“ eller „Missiver“ (der gjerne
begynde med „Vor Gunst tilforn“) ere indførte i Registrene; men denne
Forskjel er ingenlunde stadig iagttaget, og den Vaklen, der har fundet
Sted, viser sig ogsaa derved, at ikke sjelden et og samme Brev kan
findes indført i begge Samlinger. Ogsaa i en anden Henseende indførtes
under Fredrik den 2den en forandret Anordning af Kopibøgernes
Indhold, idet man nemlig indtil Aaret 1572 hevde optaget Brevene saavel
til Norge som til alle de forskjellige danske Landsdele om hverandre
i samme Bind, hvorfor Samlingerne indtil denne Tid bære Navn
af „Registere over alle Landene“ og „Tegnelser over alle Landene“ (med
tilføjet fortløbende Nummer for hvert Bind), medens man senere adskilte
Brevene til de forskjellige Bestemmelsessteder i forskjellige Protokoller,
saa at man nu fik sjælandske, fyenske, jydske, norske Tegnelser og Registere,
tillige med ny Nummerrække for Bindene alene med Undtagelse
af de sjælandske, der betragtedes som Fortsættelse af Tegnelser og Registere
over alle Landene; til jydske, norske Registere No. 1 svarer
saaledes sjælandske Registere No. 11 o. s. v. I de norske Tegnelser
og Registere, der i det Hele udgjøre over 100 Foliobind, optoges foruden
de for Norge i egentlig Forstand bestemte Breve ogsaa de, der
vedkom Island, Færøerne og Grønland; i en senere Tid (formentlig dog
kun i den sidste Tid før 1814) indførte man i denne Samling ogsaa
hvad der angik Bornholm og Kolonierne.
I Rigsarkivet havdes vistnok allerede tidligere Concepterne til en Flerhed si de fra Kjøbenhavn expederede kgl. Resolutioner. Cancelliskrivelser o. s. v., som in extenso ere indtagne i Registrene og Tegnelserne, men at disse ikke herved kunde erstattes, skjønnes let, naar det bemærkes, at de ældste Concepter ikke gik længere tilbage end til 1623 og 1625, de til Cancelliskrivelserne endog kun til 1696, og et selv den Samling af Concepter, der haves, er høist incomplet, idet flere eller færre ere tabte og det endog træffer, at hele Aarrækker mangle (saaledes fra 1675–1680 eller hele den skaanske Krigs vigtige Periode). Ogsaa endeel af de originale Kongebreve haves; men af disse kan man naturligvis endnu mindre vente at finde nogen fuldstændig Samling.
