Vi vare og ikke utilneget at sende en Myntmester did, som skulde slaae noget Mynt der i Riget; nu vil Tiden og Leiligheden det ikke tilstede, men vi ville dog med det første forskikke til Eder nogen 1000 Daler i Mynt, som I kunde forvandle iblandt Almuen for Sølv og andre gode Vare, og derudinden vort Bedste ramme og vide. De Bondeknegte mue I handle med og lade give dem noget til Besolding, eftersom I selv kunde betænke, saa de kunde blive des villigere og dem imod Fienderne, om, behov gjøres, lade bruge, hvilket vi stille udi Eders eget Betænkende, at I selv kunne ramme dertil med. Vi ville Eder ikke forholde, at vi agte med Guds Hjælp en Dag eller 3 efter St. Hans Dag Midtsommer med vor vældige Hob at oprykke og søge vore Fiender, og dersom I da kunde bestille et Indfald paa den Side i Sverige, syntes os det raadeligt og godt være, hvorudinden I selv kunde betænke de bedste Middel, saa Fienderne maatte skee nogen statlige Afbræk paa den Side; hvis I kunde igjen indtage Jemteland, Herdal eller andet, som Fienderne nu indehave, synes os bedst være, I ville derudi gjøre Eders Flid, som vi Eder tiltroer. Dersom de Throndhjemske os besøge om det Skib, I dem have ladet fratage etc., ville vi os vide dem med tilbørlige Svar at aflægge, og efterdi de havde Fiende Pasbord og det Gods inde, Fienderne os frarøvet have, lade vi os tykke, vi have til Skib og Gods noksom Ret. Men dog ere vi tilfreds at give Krigsfolket, som samme Skib toge, for deres Umage, hvad Eder selv synes billigt er, paa det vi kunne have villigt Folk, og de des frimodere en anden Gang kunne lade dem bruge. Vi skikke Eder efter Eders Begjering Rug, Malt, Humle, Flesk, Staal og Krud, eftersom Jørgen Daa veed Besked om, og Eder berette kan; og efterdi, som I melder om Fiskeskatten i Nordlandene, og at der ikke skal blive Kjøbmænd der til etc., bede vi Eder og begjere, at I samme Fisk forskikker hid til Slottet; thi der vil her vel gjøres behov til vore Orlogsskibe og anden Udspisning. Som I og begjere at vide vor Vilje, hvem vi ville unde vort Slot Steenvigsholm, og om nogen de Fogder, tilforn vare der i Lenet, igjen mue komme til deres Befaling, da ville vi Eder ikke forholde, at vi allerede have affærdiget os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, og ham undt for» Slot og Len, og ville vi, at ingen de Fogder, Befaling havt har i samme Len, igjen skulle indsættes eller stædes til nogen Befaling, men at der maatte tilskikkes
