andre i deres Sted, som troe og oprigtige ere, saa at Bønderne holdes ved Lige og Ret, og vor Rettighed ikke forsømmes: og hvilke af de Fogder, i Befaling været har og sig utilbørligen have holdet, at de derfor tiltales og straffes, som det sig bør. Hvilket Alt vi Eder paa Eders Skrivelse ikke ville foreholde og forsee os visseligen, at I Altingest saa ville i den Landsende (etc.) Kjøbenhavn 11 Juni 1564. – Seddel: Sammeledes bede vi Eder og begjere, ut I ville bestille, at alle de Breve optaget ere, enten indskrevet i Sverige eller der ud af Svenske eller andre, hvad heller de findes hos os elskelige Erik Munk eller andensteds, maatte i deres Original skikkes os tilhænde. Dermed gjør I os synderligen til Vilje. Datum ut in literis. T. VII. 36. Afskr. II. 237.
Fr. II. Hilse Eder os elskelige Lagmænd Nordenfjelds og Borgemester og Raadmænd udi vor Kjøbstad Bergen evindeligen med Gud og vor Naade. Viid, at vi ere komne udi visse Forfaring, hvorledes at nu nogen Tid forleden, der vore Fiender de Svenske indfaldt i vort Rige Norge i Throndhjems Stift, have vore Undersaatter, Klerkeriet der sammesteds, saa og Kjøbstædsmændene og andre flere, ikke aleneste vægret dem at gjøre Fienderne Modstand, men med deres Fuldmægtige Fienderne imod skikket, dem antaget, hyldet og svoret og en Part omdråget i Lenene blandt vore Undersaatter Bønderne, med dem tinget og handlet, at de skulde affalde fra os og til Fienderne, eftersom vor troe Mand, Raad og Embedsmand paa vort Slot Bergenhuus, os elskelige Erik Rosenkrands, Eder ydermere skal berette. Thi bede vi Eder og strengeligen befale, og nu med dette vort aabne Brev Fuldmagt give, at I til St. Olafs Dag førstk., eller og naar forne Erik Rosenkrands Eder tilsigendes vorder, Eder forsamle udi vor Kjøbstad Bergen, stevnendes for Eder udi Rette Capitlet og Klerkeriet udi Throndhjem, sammeledes Borgemester og Raadmænd og menige Borgere der sammesteds og alle Andre, som sig udi nogen Utroskab mod os og vore Riger beviist have, eftersom for» Erik Rosenkrands Eder undervisendes vorder, tagendes til Eder de fornemste og bedste Mænd, Adelen og andre, som paa den Tid ere tilstede der udi Bergen, granskendes og grangiveligen forfarendes al Leiligheden, og endeligen uden al Forhaling, Opsættelse eller
