bede vi Eder og begjere, at I til St. Olai Dag førstk., eller naar Eder selv synes beleiligst, før eller siden, udi Rette stevner dem og alle andre vore Undersaatter, Norges Riges Indbyggere, Ingen undertagen, som udi denne nærværendes Feide sig have begivet til vore Fiender, dem hyldet, svoret og gjort Hjælp og Bistand, eller i andre Maade dem imod os og deres Fædrenerige utroligen beviist. Desligeste at I og i Rette fører hvis Speidere og andre Forrædere, som I have siddendes, og dem alle paa vore Vegne alvorligen tiltaler og med Rette forfølger, og endeligen tager Dom for Eder, og siden lader gaae over dem, hvad Lov og Ret er, paa det andre maa see „vidt“ og deres Ære og Ed bedre betænke; til des Behov skikke vi Eder vor aabne Befaling til Lagmændene Nordenfjelds og Borgemester og Raadmænd udi Bergen, at de skulle tage til dem de Fornemste, som samme Tid ere der tilstede, foran Sager høre udi Rette og siden endeligen dømme derpaa, og hjælpe Eder paa vore Vegne saa meget som Ret er. Dersom Gud almægtige under os vort Huus Steenvigsholm igjen, og I kunde bekomme den svenske Tjenere Claudius [Gallus], da bede vi Eder og begjere, at I udi god Forvaring, eftersom I vide magtpaaligger, ham hid til vort Slot Kjøbenhavn forskikke; desligeste den Fransoske, som I allerede have fangen, med hvilke flere Capitainer og fornemme Folk, I af Fienderne bekommet har, at I og dem vel forvaret hid forskikke. Sammeledes som I lader give tilkjende om den Fisk, som os tilhørte, og vore Undersaatter i Throndhjem have kjøbt af Fienderne, saa og om vor Fisk, som en ved Navn Jens Staldsvend indehavde, og blev Fienderne foreviist og af dem borttaget, men hvis samme Jens Staldsvend og hans Anhængere tilhørte er altsammen bleven beholden, da bede vi Eder og begjere, at I derom i lige Maade forfare Leiligheden og siden med Rette det saa vidt forfølger, at I maatte fange Skjel og Fyldest, og de, som utilbørligen mod os handlet have, maatte stande til Rette og derfor straffes, som vedbør. Som I og lader formelde, at der er Brøst for en Lagmand udi Stavanger, ere vi tilfreds, at I forordinerer der en til samme Befaling, som duelig og retfærdig er, og kan hjælpe hver Lov og Ret og vor Rettighed ikke forsømme. Hvis I formelder om den Skat, I paa vore Vegne oppebaaret har, saa og Eders Regnskab, desligeste om Sølv og Andet, os tilkommer, da synes os bedst, at I det med det første hid ned forskikker med vore Skibe, som tilbagesendes.
