Hopp til innhold

Side:Norske Rigs-Registranter I.djvu/419

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest
411
1564.


Til Undersaatterne i Baahuus Len.

Fr. II. Hilse Eder vore kjære, troe Uudersaatter, Bønder og menige Almue, som bygge og boe over alt Baahuus Len, evindeligen med Gud og vor Nande. Vider, at efterdi vore Fiender de Svenske skulle lade dem høre igjen at nedrykke for Baahuus og der i Lenet Eder Skade og Overvold at tilføie, da have vi opskikket til forne Baahnus noget vort Krigsfolk, som skulle for Fienderne tilhjælpe Eder at beskytte og haandhæve; thi bede vi Eder Alle og hver særdeles, at I retter Eder efter at gjøre Gjengjerd og Tilføring til fore vort Krigsfolk, saa de kunde fange nødtørftig Underholdning, eftersom vor Lensmand der sammesteds os elskelige Jens Ulfstand ydermere Eder undervisendes vorder, og baade udi de og andre Maader lade Eder godvilligen findes, som gode troe Undersaatter pligtige ere. Kjøbenhavn 3 Mai 1564. T. VIII. 2. Afskr. II. 225.

Til Undersaatterne i Stegen Lagsogn.

Fr. II. Hilse Eder alle vore Undersaatter, som bygge og boe over alt Stegelaug Sogn [Stegen Lagsogn], evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi forfare, at Lagmanden [Steffan Anderssøn] der sammesteds er død og afgangen, da have vi tiltroet og befalet denne Brevviser [Jens Pederssøn Skriver] at være Lagmand over forne Lagsogn og der hjælpe hver Mand, fattig og rig, som ham for Dom hænder fore at komme, til Norges Lev og Ret. Thi bede vi Eder Alle og hver særdeles byde, at I retter Eder efter at holde forne Jens Pederssøn for Eders Lagmand og hos ham at søge Eders Ret; han skal være pligtig at hjælpe Eder Alle og hver særdeles uden Vild, hvis Norges Lov og Ret er. Kjøbenhavn 4 Mai 1564. T. VIII. 3. Afskr. II. 226.

Til Erik Rosenkrands.

Fr. II. V. s. G. t. Vider, at som I skriver os til og ved denne Brevviser Jens Pederssøn mundtligen luder give os tilkjende, hure Leiligheden sig udi Steenvigsholms Len nu begiver, da have vi nu affærdiget nogre vore Orlogsskibe med 2 Fenlein Landsknegte, som iligen skulle give dem til Eder, og siden efter Eders Raad og Betænkende ydermere med vore Undersaatter der sammesteds fremdrage Fienderne under Øinene, og dem hjælpe at forjage og nedlægge. Thi bede vi Eder og begjere, at I ville, eftersom vi Eder tiltroer, betænke, udi hvis Maade Fienderne staaer til at gjøre Afbræk, og siden Eder der-