retømmer og Sagdeler; desligeste at I og selv mue udføre samme Tømmer og ind i Tydskland eller andensteds, hvor I kunne søge dermed Eders Gavn og Fordeel, dog vor og Kronens Told og Rettighed hermed udi alle Maade uforkrænket. Kjøbenhavn 1 Mai 1564. T. VIII. 1. Afskr. II. 223. (jfr. ovenfor S. 405).
Fr. II. Vider, at efterdi vi forfare, at vore Undersaatter udi vort Rige Norge dem besverge over det Forbud, at Tømmer der af Riget ikke maa udføres, da have vi anseet Leiligheden og samme Forbud igjen opgivet, eftersom du af vort aabne Brev, vi dig herhos tilskikke, ydermere har at forfare, bedendes dig og ville, at du samme vort Brev lader for Almuen strax forkynde, at de dem derefter kunne vide at rette. Sammeledes skikke vi dig herhos vort aabne Brev til Menigheden i dit Len, at de skulle tiltænke at holde Vider og Vagt færdige, saa og at have Opseende med, hvad Skibe og Folk der kommer udi Havnene, eftersom samme vore Breve formelde; thi bede vi dig og ville, at du og lader for» Breve forkynde og tilholder Almuen, at de rette dem derefter, og at du selv saa og bestiller ved din Foged, at de have god flittig Opseende med, hvad Folk der kommer eller reiser udi Landet, saa at intet Forræderi skeer, og hvor nogen enten Sørøvere eller af vore Fiender overkommendes, at de da anholdes og dermed handles, som det sig bør. Kjøbenhavn 1 Mai 1564. T. VIII. 1. Afskr. II. 224.
Fr. II. Vid, at efterdi vi forfare, at vore Fiender de Svenske ere indfaldne udi vort Rige Norge og indtaget Throndhjems Stift, da have vi nu affærdiget os elskelige Herluf Skave, vor Mand og Tjener, med nogre vore Orlogsskibe og Krigsfolk, som skulle gjøre deres Flid og forjage forne vore Fiender, og til os og Kronen, hvis Fienderne overkommet have, igjen at indtage; thi bede vi dig og ville, at du paa vore Vegne er dem behjælpelig med Alt hvis dig muligt er, Folk, Fetalie og hvis anden Deel, du kan afstedkomme, og eftersom vi dig tiltroer, flittigen og troligen tilhjælper, at vi igjen mue forøfre og bekomme, hvis Fienderne nu af vort indehave, og dersom du i nogen Maade kan gjøre vore Fiender nogen Afbræk, at du der ingen Forsømmelse fore tager. Dertil vi os visseligen forlade. Kjøbenhavn 3 Mai 1564. T. VIII. 2. Afskr. II. 225.
