om med vore forordnede Høvedsmænd, som vi med vort Krigsfolk did forskikker, beraadslaae og derudinden Altingeste bestille, eftersom I vide os og Riget magtpaaligger. Som I og formelder, at I 2 Gange har havt Eders Tjener paa Veien hid ned med hvis Sølv og Pendinge, I paa vore Vegne opbaaret har, og os tilkommer, hvilke for Fare Skyld ikke kunne fremkomme, men nødtes til at drage tilbage igjen, hvorfor I nu begjere at vide, hure I Eder dermed skulle forholde, da efterdi nogre af de vore Skibe, som vi med vort Krigsfolk did op forskikkendes vorder, igjen skulle med det første hid tilbage, bede vi Eder og begjere, at I udi et af samme Skibe indskikker forne Pendinge med Eders Skriver og andre Eders Tjenere, saa samme Summa fremdeles kunne fremfølge. Sammeledes efterdi at I give tilkjende, at Lagmanden paa Stegen er død og afgangen, og I for godt anseer, at denne Brevviser, Jens Pederssøn, fanger igjen samme Befaling, da have [vi] tilskikket ham til en Lagmand udi forne Stegen Lagsogn, og derpaa ladet antvorde ham vort Brev, eftersom I deraf ydermere har at forfare, bedendes Eder og begjere, at I har Opseende med, saa at Altingest der maatte forhandles efter Norges Lov, og at ingen af Undersaatterne imod Loven besværges. Vi skikke Eder herhos vore aabne Breve til vore Undersaatter udi Bergen, saa og Bønder og menige Almue der i Lenet, at de skulle være Eder følgagtige, vore og Rigens Fiender at gjøre Modstand, desligeste at ingen dem skulle understaae, efter at Vagt er sat, udi Bergen ved Nattetide at fare til eller fra Byen, eftersom samme Breve videre formelder, hvilke Breve I efter Leiligheden kunne lade bruge. Og bede vi Eder endnu og begjere, at I Altingeste ville betænke og gjøre Eders største Flid og tilhjælpe med Raad og Daad, at vore Fiender af Nordlandene igjen maatte blive forjaget, og vi kunne indbekomme, hvis de af vort indtaget have, dertil vi os visseligen ville tilforlade. Kjøbenh. 4 Mai 1564. T. VIII. 3. Afskr. II. 226.
Fr. II. Hilse Eder alle vore troe Undersaatter, Borgemester, Raadmænd, Oldermænd og de 18, saa og menige Borgere. som bygge og boe udi vor Kjøbstad Bergen, desligeste Bønder og menige Almue over alt Bergenhuus Len, evindeligen med Gud og vor Naade. Vider, at efterdi vi ere komne udi Forfaring, hvorledes at vore og Rigens Fiender de Svenske skulle være indfaldne udi vort Rige Norge udi Throndhjems Stift, og der ufor-
