bruge Kjøbmandskab paa Landsbyerne [ɔ: Landbygderne] i Norge uden med deres eget hjemmefødte Kvæg og eget avlede Gods, dog [ei?] videre end til deres egne Huses og Gaardes Opholdelse. Fordrister sig Nogen til at bruge nogen Kjøbmandskab til Forprang, skal han have forbrudt Godset, som han handler med, samt 8 Ørtuger og 13 Mark. De, som ville bruge Kjøbmandskab i Norge, skulle flytte til Kjøbstederne og bruge det der og intet andetsteds. Fogder og Embedsmænd skulle derfor hver i sine Len have flittig Opseende hermed. Kjøbenhavn St. Marie Magdalene Dag (22 Juli) 1552. R. V. 545. Afskr. 318–319.
Til Borgemester, Raadmænd og menige Borgere i Bergen, at Kongen har undt og givet dem St. Hans Kirke og Kirkegaard med et Stykke Jord sammesteds, som strækker sig i Bredden fra Kirkegaarden og op i Marken 83 Alen, og i Længden af Vester i Øster 134 Alen, hvilken Kirke, Kirkegaard og Jord de skulle have og lade forbygge til et almindeligt Raadhuus der i Byen, og siden altid holde det ved god Hævd og Magt, og til des bedre at bygge og forbedre det gives dem Allehelgens Kirke at lade afbryde, og hvis Steen, Kalk og Tømmer, som findes i samme Kirke, at bruge til Raadhusets Bygnings Behov og til intet Andet at forvendes i nogen Maade. Kjøbenhavn Marie Magdalene Dag (22 Juli) 1552. R. V. 545. Afskr. 319–320.
Afsked,[1] som Kongen har givet Undersaatterne i Bergen og de vendiske Steder i Anledning af hines nu for Kongen fremførte Klager over disse. 1. Kongen har undt dem af Bergen at maatte bruge sin Seilads og Haandtering for Norden og Sønden, til de fange videre Besked eller derpaa bliver dømt; dog skulle de af Bergen ingen Fremmede tage i sit Selskab at haandtere for Norden[2]. 2. Dersom de af Bergen kunne have sin Haandtering med de Tydske, som bo i Bergen, sig til Gavn og Fordéel, det lader Kongen vel ske, og maa de af Bergen med deres Vare seile paa hvad Sted dem lyster, og med hver Mand ubehindret handle. 3. Skulle og de af Bergen i alle Maader lade sig finde venlige mod Tydsken og mod deres Privilegier ikke handle. 4. Ville de tydske Kjøbmænd ikke være Retten hørige og undergivne, men gjøre det som straffeligt er,
