skulle de Uhørsomme forfølges med Lov og Ret, og deres Navn og hvad de gjort have tilkjendegives Kongen. 5. Den Sise af Viin skal eskes og tages, som Privilegierne indeholde og Lovbogen derom udviser; hvilken sig derimod sætter, skal forfølges med Lov og Ret. 6. Om Bismervægt, Kramkister og om de Huse, som staa ved Stranden, og hvis anden Brøst som forhaanden er, vil Kongen efter Leilighed lade give Besked. 7. Kongen vil ogsaa lade befale de tydske Embedsmænd Skomagere, Skræddere og Andre, hvorledes de skulle holde sig, og vil Kongen ogsaa lade have et Indseende med de besværlige Vinterleier. 8. Kjøber den tydske Kjøbmand nogen Fetalie til Udskibning eller anderledes sig understaaer at ville handle mod Lov og Ret, i hvad Sag det være kan, da skal han derfor med Lov og Ret forfølges. Vil da Kjøbmanden ikke lade sig findes hørsom, men sig derimod sætter, da skal det gives Kongen tilkjende. 9. De vendiske Stæders Udsendte have og fortrøstet at ville befordre, at Borgerne af Bergen herefter ikke skulle forhindres fra at bruge deres Haandtering og Seilads med tilbørlige Friheder i de vendiske Stæder efter Privilegiernes Indhold. 10. Skal det og være dem af Bergen uforhindret for de tydske Stæders Skippere at fragte og med dem at lade overføre hvis de Behov have. 11. De af Bergen og Undersaatterne i Norge have den Frihed i Stæderne, som tydske Kjøbmænd have til Bergen. 12. Og skal alle Sager derhen holdes, at den tydske Kjøbmand mod Privilegier, Lov og Ret ikke skal besværes. Udat. (Fredag eft. Margareta? 1552). T. IV. 123. Afskr. 101–102.
Bescheid der Stadt Bergen. [Den tydske Text til Foregaaende]. Kjøbenhavn Fredag efter Margareta (22 Juli) 1552. T. IV. 161. Afskr. 104–105.
Til Peder Hvitfeldt, Norges Riges Kansler. Efterdi Follo Len i Agershuus Len har ligget til Provstiet i Oslo, men Jesper Friis, Embedsmand paa Agershuus, nu har faaet Befaling at annamme Provstiet til Agershuus, fordi samme Len ikke derfra kan undværes, har Kongen derimod undt og forlenet Kansleren med Kronens Len Midsyssel, at have og bruge med al sin Rente og rette Tilliggelse, som Christoffer Hvitfeldt det nu til Bergenhuus Slot i Værge havde, til saalænge anderledes tilsiges, dog at han skal gjøre deraf slig Tynge og Tjeneste, som han efter sit Forleningsbrevs Lydelse skal gjøre Riget af det Len, som er lagt til Agershuus; ligesaa skal han holde God-
