Side:Norske Kongesagaer Nationaludgave vol 1 2nd ed.djvu/69

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest


19. Dags søn hed Agne, som blev konge efter ham, en stor hærmand, mægtig og navnkundig og en ihærdig mand i alle deler. Det var en sommer, at kong Agne for med sin hær til Finland, gik der op og herjede. Finnerne drog sammen en stor flok og drog til kamp; Froste hed deres høvding. Der blev det et stort slag, men kong Agne fik seier; der faldt Froste og en stor skare med ham. Kong Agne for med hærskjold om i Finland, lagde det under sig og fik stort hærfang; han fangede og tog med sig Frostes datter Skjaalv og hendes broder Loge. Men da han kom hjem vester, lagde han til ved Stoksund og satte sine telt syd paa Feten [engen]; der var da skog. Kong Agne havde da guldsmykket, som Visbur havde eiet. Kong Agne gik at tage Skjaalv til hustru; hun bad kongen gjøre arveøl efter hendes fader. Han bød da til sig mange stormænd og gjorde et stort gilde. Han var bleven meget navnkundig af denne færd. Da blev det der holdt stort drikkelag. Men da kong Agne blev drukken, bad Skjaalv ham at vogte smykket, som han havde paa halsen. Han tog da smykket og bandt det fast paa sin hals, førend han gik at sove. Landteltet stod ved skogen og over teltet et høit træ, som skulde skygge mod solheden. Da kong Agne var sovnet, tog Skjaalv et tykt snøre og fæstede det under smykket. Hendes mænd slog da teltstængerne ned, men kastede løkken af snøret op i træets grener, trak saa siden til, saa at kongen blev hængende næsten oppe ved grenene, og det blev hans bane. Skjaalv og hendes mænd løb ud paa et skib og roede bort. Kong Agne blev brændt der, og stedet vestenfor Stoksund[1] paa østsiden af Tauren[2] kaldes siden Agne-fet[3]. Saa siger Tjodolv:

Rigs-tula, som Snorre kjendte.

Reidgotland synes ber at betyde Danmark; andensteds betegner det Jylland. «Reidgoter» var engang navne paa Goterne i Sydeuropa.

Soneblot (egentl. forsoningsoffer) var en høitidelig ofring, hvorved en galt ofredes til guderne og disse raadspurgtes.

Sleipnes (d. e. hestens) foder er = hø.

  1. Stoksund er det nuvær. Norrstrøm mellem Mælaren og havet (Saltsjön) paa nordsiden af «Staden», det gamle Stockholm. «Vestenfor S.» skulde rettere være søndenfor S.
  2. Taur, i gmlsvensk Tør, er halvøen mellem Mørkøfjorden, Mælaren og Østersøen, deltes i Øvre-Tør og Ytre-Tør. «Østsiden af T.» skulde rettere være nordsiden af T.»
  3. Agnefet er de flade strækninger i sydsiden af «Staden»