Dygves moder var Drott, datter af kong Danp, som var søn af den Rig, som først blev kaldt «konge» i den danske tunge[1]. Hans ætmænd bar stedse siden kongenavn som øverste værdighedsnavn. Dygve blev først i sin æt kaldt «konge», men før hed de «drotner», deres hustruer «drotninger» [dronninger] og hirdmændene «drott». Men hver mand i ætten kaldtes stadig «Yngve» eller «Yngune», men alle tilsammen «Ynglinger». Dronning Drott var søster til kong Dan den storladne, som Danmark har faaet navn efter.
18. Dag hed kong Dygves søn, som tog kongedømme efter ham; han var saa vis en mand, at han skjønte fuglerøst. Han havde en spurv, som sagde ham mange tidender; den fløi ofte til andre lande. Det var engang, at spurven fløi til Reidgotland[2] til en gaard, som hed Vårve; den slog sig ned i bondens ager og aad der. Bonden kom til, tog op en sten og slog spurven ihjel. Kong Dag blev ilde tilmode ved, at spurven ikke kom hjem, gik til soneblot[3] for at spørge og fik det svar, at hans spurv var dræbt paa Vårve. Siden bød han ud en stor hær og fór til Gotland; men da han kom til Vårve, gik han op med sin hær og herjede; folket flyede vidt og bredt unda. Da det led mod kveld, førte Dag sin hær mod skibene og havde da dræbt eller fanget mange folk. Men da de for over en aa ved det sted, som heder Skjótansvad eller Vaabnevad, da løb en arbeidstræl frem fra skogen til aabredden og kastede i deres flok en høtyv, og den kom i kongens hoved; han faldt strax af hesten og døde. I den tid blev den høvding, som herjede, kaldet «gram», men hærmændene «gramer». Saa siger Tjodolv:
Jeg hørte, at Dag
daad-lysten
dødens færd
fare maatte,
da den vise
til Vårve kom,
spyd-svingeren,
spurven at hevne.
Og det ord
paa Østerveier
kongens mænd
fra kampen bar,
at Sleipnes foders[4]
slyngegaffel
til den gram
gav døden.
- ↑ Om «Rig», som først blev kaldt «konge», og om hans forbindelse med Dan og Danp har der været fortalt i den tabte del af det gamle digt
- ↑ Reidgotland synes ber at betyde Danmark; andensteds betegner det Jylland. «Reidgoter» var engang navne paa Goterne i Sydeuropa.
- ↑ Soneblot (egentl. forsoningsoffer) var en høitidelig ofring, hvorved en galt ofredes til guderne og disse raadspurgtes.
- ↑ Sleipnes (d. e. hestens) foder er = hø.
