Side:Norske Kongesagaer Nationaludgave vol 1 2nd ed.djvu/67

Fra Wikikilden
Denne siden er korrekturlest

de oxer, men aaringen bedredes ikke derved; næste høst blotede de mennesker, men aaringen blev den samme eller endnu værre. Men den tredje høst kom Svearne mandsterke til Upsaler den tid, da blotene skulde være. Høvdingene holdt da raad og blev enige om, at Domalde, deres konge, maatte være aarsag i uaaret, og tillige, at de skulde blote ham for at faa godt aar, bære vaaben paa ham og dræbe ham og farve stallerne[1] med hans blod. Og saa gjorde de. Saa siger Tjodolv:

Det var fordum,
at farvedes jorden
med kongens blod
af sverd-bærerne,
og landshæren
mod livs-lystne

Domalde bar
blodige vaaben,
da Svears folk
Jyde-fienden,
af uaar kjed,
ofre skulde

16. Domaldes søn hed Domar, som dernæst raadede for riget. Han styrede længe, og det var da gode aaringer og fred i hans dager. Om ham fortælles ikke andet, end at han døde sottedød ved Upsaler, blev ført til Fyresvoldene[2] og brændt der paa aabredden; der er hans bautastener. Saa siger Tjodolv:

Og jeg ofte
om Ynglings grav
frode mænd
frittet har,
hvor Domar
til durende

Halvs bane[3]
blev baaret.
Nu jeg véd,
at verk-bidt
Fjålnes ætling
ved Fyre brændte.

17. Hans søn hed Dygve, som dernæst raadede for landene, og om ham er intet andet sagt, end at han døde sottedød. Saa siger Tjodolv:

Ikke jeg dølger,
at Dygves grav
hestens dise[4]
har til gammen,
thi ulvens
og ormens søster

kaare skulde
en kongemand,
og Lokes mø
lokket har
ædlingen
i Yngves folk.

  1. Stalle er en forhøining (ligesom et alter), hvorpaa gudebilledet stod i det hedenske tempel.
  2. Fyresvoldene, d. e. sletterne ved Fyrisaaen mellem Gamle Upsala og det nuvær Upsala, hvor da aaen mumlede ud.
  3. „Halvs bane“ er ilden, thi kong Halv blev indebrændt
  4. Hel er hestens (helhestens) gudinde, Lokes datter og søster af ulven (Fenre) og ormen (Midgardsormen).
19