frøia [frue] over sin eiendom, men hun husfrøia [husfrue], som eier gaard. Frøia var mangesindet. Hendes husbonde hed Od, deres døtre Noss og Gerseme[1]; de var meget fagre, og med deres navn nævnes de dyrebareste ting. Da alle Svear merkede, at Frøi var død, men at alligevel aar og fred varede, troede de, at saa skulde det blive, saalænge Frøi var i Svitjod; derfor vilde de ikke brænde ham, men kaldte ham verdens gud og blotede mest til ham for aar og fred hele tiden sidenefter.
11. Fjålne, Yngvefrøis søn, raadede dernæst over Svearne og Upsale-øde; han var mægtig, aarsæl og fredsæl. Da boede Fredfrode i Leidra. Mellem ham og Fjålne var det venskab, og de bød hinanden til sig. Da Fjålne fór til Frode paa Selund, gjordes det der istand et stort gjestebud, og mange blev budne dertil vidt om i landene. Frode havde store husbygninger; deri var gjort et stort kar, mange alen høit, og festet sammen med store tømmerstokker. Det stod i en undre stue, men høiere oppe var et loft med aabent gulv, saa at man derfra heldte drikken ned og blandede karret fuldt med mjød. Den drik blev meget sterk. Om kvelden blev Fjålne fulgt til herberge i nærmeste loftsrum og hans følge med ham. Om natten gik han ud i svalgangen, at søge sig et vist sted. Han var da søvntung og dødelig
- ↑ Her har Snorre gjort en rettelse til «Edda», thi der siger han blot: «Frøias og Ods datter er Noss; hun er saa fager, at af hendes navn er «noss» kaldet alt det, som er fagert og kostbart.» Noss (oldn. hnoss) betyder klenodie og Gerseme (oldn. gersemi) en kostbar eller ypperlig gjenstand.
