af dem. I hans dager var det god fred og alskens godt aar, saa meget, at Svearne troede, at Njård raadede for grøde og menneskers velstand. I hans dager døde de fleste diar og blev alle brændte, og siden blotede man til dem. Njård døde sottedød; han lod og merke sig til Oden før sin død. Svearne brændte ham og græd meget ved hans grav.
10. Frøi tog saa ved riget efter Njård; han blev kaldet drotten over Svearne og tog skattegaver af dem; han var vennesæl og aarsæl som hans fader. Frøi byggede ved Upsaler[1] et stort hov og satte der sit hovedsæde, lagde til det alle sine indtægter, land og løsøre. Det var ophavet til Upsale-øde[2], som altid siden har holdt sig. I hans dager kom Frode-freden[3] op; da var ogsaa godt aar over alle land. Svearne gav Frøi skylden for den, derfor blev han saa meget mere dyrket end de andre guder, som landsfolket i hans dager blev rigere end før paa grund af freden og de gode aar. Gerd Gymes datter hed hans hustru, deres søn hed Fjålne. Frøi kaldtes med et andet navn Yngve; dette navn blev længe siden i hans æt brugt som værdighedsnavn og hans ætmænd siden kaldte Ynglinger. Frøi fik en sygdom, og da denne nærmede sig døden, fandt hans mænd paa raad og lod kun faa mænd komme til ham, men byggede en stor haug med dør og tre glugger paa. Men da Frøi var død, bar de ham lønligen til haugen og sagde til Svearne, at han levede; de vogtede ham der i tre aar, men al skatten heldte de ned i haugen, i den ene glug guldet, i den anden sølvet,i den tredje kobberpengene. Da holdt aar og fred sig. Frøia holdt blotene oppe, thi hun alene levede efter af guderne, og hun blev da meget navnkundig, saa at man kaldte med hendes navn alle fyrstelige kvinder, saa som de nu heder «fruer»; saa hed enhver
- ↑ Upsaler betegner overalt i kongesagaerne «Gamla-Upsala» i nord for den nuværende by (dengang Østra Aaros), som først efter Snorres tid blev bispesæde; Erik den helliges ben flyttedes did 1273, og domkirkens bygning begyndte 1287.
- ↑ Upsale-øde var krongodset, som tilhørte de svenske konger rundt om i landet (se kap. 76 i Olav den helliges saga).
- ↑ Her sigter Snorre til, hvad han havde fortalt i Edda: «Frode tog kongedømmet [i Danmark] efter sin fader Fridleiv i den tid, da keiser Augustus lagde fred over hele verden; da blev Kristus født. Men fordi Frode var den mægtigste konge i Nordlandene, blev freden tilskrevet ham over hele den danske tunge, og Nordmændene kaldte den Frode-freden.»
