Jordens runde skive, som menneskene bor paa, er meget kløftet, thi store havbugter gaar fra Udhavet[1] ind i jorden. Det er kjendt, at et hav gaar ind fra Nårvesund[2] helt ud til Jorsaleland[3]; fra dette hav gaar en lang havbugt mod nordøst, som heder Sortehavet. Der er skillet mellem de tre verdensdele; østenfor kaldes det Asia, men landene vestenfor kalder nogle Europa, nogle Enea[4]. Men nordenfor mod Sortehavet strækker sig det store eller kolde Svitjod[5]; Svitjod det store regner somme ligesaa stort som det store Serkland[6], andre jevner det med det store Blaaland[7]. Den nordre del af Svitjod ligger ubygget for frost og kulde, ligesom den søndre del af Blaaland er øde af solens brand. I Svitjod er der mange storherreder, mange slags folk og mange tungemaal; der er riser, og der er dverger, og der er blaamænd, og der er mange slags underlige skabninger, der er ogsaa umaadelig store dyr og
- ↑ Udhavet, d. e. verdenshavet (Mare Oceanum), som tænktes at flyde udenom den flade jord.
- ↑ Nårvesund, nu Gibraltarstrædet.
- ↑ Jorsaleland, landet om Jorsaler, Jerusalem.
- ↑ Enea, fordi man i middelalderen troede, at mange europæiske folk (Romere, Franker, Briter o. fl.) stammede fra Æneas og Trojanerne.
- ↑ Svitjod (Sverige) det store er et gammelt navn paa Rusland, laant fra det klassiske Scythia magna.
- ↑ Serkland. Serkernes eller Saracenernes land i Vestasien og Nordafrika (samt Spanien); det store S. er Nordafrika.
- ↑ Blaaland, blaamændenes eller negrenes land i Afrika.
