aaret efter Harald Sigurdsøns fald. Han skrev, som han selv siger, Norges kongers levnet efter fortælling af Odd Kolsøn, sønnesøn af Hall paa Sida; men Odd fik sin kundskab fra Torgeir Avraadskoll, som var en vis mand og saa gammel, at han boede paa Nidarnes, da Haakon jarl den mægtige blev dræbt; paa det samme sted lod kong Olav Trygvesøn reise kjøbstaden der, den nu er. Are prest kom 7 vintre gammel til Haukadal[1] til Hall Torarensøn og blev hos ham 14 vintre. Hall var en meget vis mand, med god hukommelse; han mindedes det, at Tangbrand prest døbte ham tre vintre gammel; det var én vinter før, end kristendommen blev lovtagen paa Island. Are var 12 vintre gammel, da biskop Isleiv døde. Hall fór mellem landene [Island og Norge] og havde bolag med kong Olav den hellige og fik meget gavn deraf; derfor kjendte han godt til kongens styrelse. Men da biskop Isleiv døde, var det gaaet henved 80 vintre efter kong Olav Trygvesøns fald. Hall døde ni vintre senere end biskop Isleiv; da var Hall 94 vintre gammel. Han var 30 vintre gammel, da han satte bo i Haukadal, og boede der 64 aar; saa skrev Are. Teit, søn af biskop Isleiv, blev fostret hos Hall i Haukadal og boede der siden; han lærte Are prest og gav ham megen kundskab om fortiden, som Are senere skrev ned. Are fik ogsaa megen kundskab hos Turid, datter af Snorre gode; hun var meget klog; hun kunde mindes sin fader Snorre, som var næsten 35aarig, da kristendommen kom til Island, men døde aaret efter Olav den helliges fald. Det var ikke underligt, at Are var sandkyndig om gamle tidender baade her og udenlands [d. e. i Norge], thi han havde faaet sin kundskab fra gamle og vise mænd, men selv var han lærelysten og havde en god hukommelse. Men kvæderne tykkes mig mest troværdige, hvis de bliver rigtig kvædne og forstandig opfattede.
- ↑ Haukadal (Haukadalr), gaard i Arnessysla i det sydlige Island.
