strenge og alvorlige Præg; derpaa tyder ogsaa den Frihed, Maleren har taget sig ved at afbilde en søsyg Kriger, Noget, der dog ogsaa gjenfindes ved andre Fremstillinger af den samme Legende. Det her omtalte Billede angives at være det eneste hidtil i nogen dansk Kirke opdagede, hvis Æmne er hentet fra et nordisk Sagn, og man maa derfor beklage, at det er tilintetgjort. Anledningen til denne Ødelæggelse var en Klage fra de geistlige Myndigheders Side, over at Billederne forstyrrede Menighedens Andagt. Heldigvis var det i Forveien omhyggelig aftegnet af Arkitekturmaler. J. Kornerup[1].
Fra Sverige kjendes derimod flere lignende Kirkebilleder af St. Olaf og hans Skib, seilende iblandt Troldene, saaledes i Flada Kirke i Södermanland, Tegelmora i Upland og Kumbla Kirke i Vermeland, hvilke alle tre antages at være yngre end det ovenfor beskrevne danske i Vallensbæk. Ogsaa er det danske Billede mere i Overensstemmelse med Folkevisen, medens de svenske have behandlet Æmnet med adskillige, tildels temmelig plumpe Friheder[2].
I Hammars Kirke i Nerike fandtes idetmindste endnu i 1817 Olaf den Helliges Øxe og Korsmærke anbragt paa den største Klokke. Hans Billede havde fordum været afmalet paa Altertavlen, og paa Kirkegaarden fandtes i gamle Dage et Træbillede af ham, hvilket Almuen i sin Tid pleiede at tilbede. Allerede i Reformationsaarhundredet lod dog Præsten Ericus
