Side:Norske Bygdesagn.djvu/98

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Den tillægger ham ogsaa en ond og ugudelig Broder, med hvem han strider om Riget, Danmark og Norge.

I Danmark, hvor Olaf har havt en Mængde Kirker og hvor enkelte af disse f. Ex. i Helsingør og paa Bornholm, endnu bære hans Navn, er for nogen Tid siden et ganske mærkeligt Billede af ham opdaget og beskrevet. Det fandtes (thi det er desværre tilintetgjort) i Vallensbæk Kirke, to danske Mile Vest for Kjøbenhavn. Det var et Kalkmaleri i Skibets østre Hvælving paa Kappen over Korbuen og opdagedes ved en Restauration af Kirken samtidig med syv andre Kalkmalerier. Man saa her Kongen med sit røde Skjæg og sin Øxe „Hel“ i Haanden, staaende i Løftingen paa sit Skib „Oxen“, Skibet skrider mod de rullende Bølger, og den stærke Søgang synes udtrykt ved en søsyg Kriger, der bøier sig ud over Rælingen, der sees Klipper og det lede Trold, „med Negle som Bukkehorn“, som det heder i Folkevisen, og „hvis Kløer vare slemme at see“, i Færd med at drage Skibet „i Bjerget ind“, idet han tager „Snekken om Horn og Stavn“, men „strax synker han i Klippen ned saa dybt, som over begge sine Knæ“. Foruden Troldet sees ogsaa en Havfrue ifærd med at hjælpe dette med at omdreie Skibets Ror. Af Farver var her kun benyttet Graat og Brunt paa enkelte Steder nær, f. Ex. Kongens og Krigernes Kjortler, Haar og Skjæg. Af Dragternes Kostume har man kunnet nogenlunde bestemme dette Maleries Tid, idet nemlig de høie, spidse Hjelme og den paa Brystet nedfaldende Ringkrave peger henimod Middelalderens senere Tider, Slutningen af 14de eller Begyndelsen af 15de Aarhundrede. Billedet stammer altsaa fra et Tidsrum, da de billedlige Fremstillinger allerede havde begyndt at tabe sit gamle,