Side:Norske Bygdesagn.djvu/100

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Laurentii, hvis Mod i den Anledning berømmes, dette Træbillede borttage. Sagnet fortalte ogsaa, at Hammars Kirke var bleven bygget af Kong Olaf[1]. Elgaa Kirke i Vermland, Annex til Arvika, var St. Olaf helliget; ogsaa her saaes Kongens Billede, siddende paa en Throne med Krone paa Hovedet. Dette Billede fandtes endnu 1700, og længe efter den Tid feirede Almuen sig imellem St Olafs Fest med „Kalaser“[2].

En Del af Sverige, hvor Olaf ganske særlig dyrkedes, var Øen Gotland i Østersøen. Herhen var han nemlig selv kommen, dengang da han fra Kong Jaroslav i Gardarike drog over til Sverige, og her havde han virkelig bidraget meget til at udbrede Christendommen. Han var derfor at betragte som Øens Apostel. Paa Gotland maatte der selvfølgelig opstaa Kirker og andre Minder om ham. Han havde landet i Havnen Akrgarn paa den østlige Kyst af Øen; der er endnu St. Olafs Holm, før en liden Ø, nu en Halvø. Akrgarns Kirke, hvis Levninger endnu findes, kaldtes ogsaa før Capella Sti. Olavi. Ruinen er nu forandret til et Magasin[3]. Mellem det gamle Visbys mangfoldige Kirker savnes heller ikke en for St. Olaf. Den skal være anlagt af den danske Konge Erik Eiegod paa hans Reise til det hellige Land, under hvilken han døde paa Cypern.

Ogsaa i Jomakils Kirke i Nærheden af Upsala fandtes for et Par hundrede Aar siden et Billede af St. Olaf. Dette er gjengivet i et af de fortjenstlige

  1. Follén, Strengnäs Stifts Herdaminne. Strengnäs 1817, 2, 209–210.
  2. Hammarin Carlstads St. Herdam. 2, 131.
  3. Lemke, Visby St. Herdaminne, S. 159.