Skrifter, som Johan Hadorph har udgivet. Denne med Nordens Middelalder fortrolige Lærde lod nemlig i 1675 trykke en gammel svensk Oversættelse af Olafs Saga[1], forfattet, som han antager, endnu før Reformationen „af någon gammal Swensk man, som till äfwentyrs St. Olaff för Patron brukat hafver“. Man vil i Hadorphs Fortale finde flere interessante Oplysninger om St. Olafs Dyrkelsen i Sverige: det heder, at der kun er faa gamle Kirker, hvor ikke hans Billede findes blandt de fornemste Patroner, og at hans Helgendag, 29de Juli, holdtes i saa høi Ære i Sverige, at ingen Dag, næstefter de tre store Høitider af Vorfruedagene var faa høit anseet. Den kaldtes Festum duplex i Messebøgerne, og talrige Bønner, Sange og Lectier vare forfattede til St. Olafs Ære[2].
Hvorledes St. Olafs Skrin blev sendt til Danmark, hans Legeme bortført af de Svenske, derpaa atter bragt til Throndhjem og endelig begravet paa et forlængst glemt Sted, har jeg fortalt i andre af mine Skrifter[3]. Det staar kun tilbage at fortælle om
- ↑ Sanct Olaffs Saga på Swenske Riim fördom öfver 200 år sedan uthdragin af then gambla och widlyftige Norske Sagan och här korteligare författat, uthskrifvin af ett gammalt Msto. Archivi &c. af Johan Hadorphio. I et af de Haandskrifter, Hadorph har benyttet, forekommer følgende med Hensyn til Sprogforholdene paa Unionstiden ret interessante Ytringer:
Norges Mål thet kan ey hwar,
Å Svensko tala thes är jak war,
Jag niuter ath en annar man,
Som Norges tungo tala kan. - ↑ Herom skulle findes Oplysninger i Breviarium Stregnense, Strängnäs. 1495.
- ↑ Se „Et nordtydsk Sagn om Olaf den Helliges Ligkiste“ i
