Lande, men ogsaa fra Tyskland, fremgaar tydelig nok af de Ytringer, som findes hos Sven Estridssøns bekjendte Samtidige, Mag. Adam, Kannik i Bremen. Høist sandsynligt har St. Olafs Datter Alfhilds Giftermaal med en saxisk Hertug bidraget adskilligt til at udbrede hendes Faders Helgenry i hendes nye Hjemland.
Mag. Adams Ord lyde saaledes: „Nordmændenes Hovedstad er Trondemnis, som nu er prydet med Kirker, og hvor der er stort Tilløb af Folk. Der ligger den høistsalige Konges og Martyrs, Olavi, Legeme, ved hvis Grav Gud indtil denne Dag gjør store Sundheds og Lægedoms Mirakler, saa at didhen skeer fra langt borteliggende Lande stor Tilstrømning af dem, som haabe at hjelpes ved den hellige Martyrs Fortjenester. Fra Aalborg eller Vendsyssel i Danmark, hvor man gaar ombord reiser man over Havet til Viken, en By i Norge (herved tænkes sandsynligvis paa Tønsberg). Derfra seiler man videre paa venstre Haand og langs Norges Kyst, indtil man paa den femte Dag kommer til Throndhjem selv. Man kan ogsaa reise en anden Vei fra Skaane i Danmark overland lige til Throndhjem, men man kommer ikke saa hastig afsted mellem Fjeldene, og fordi den Vei tillige er farlig, vælge de Reisende den ikke gjerne“[1].
Senere synes imidlertid Landveien at være bleven den sædvanlige, og eftersom Valfarterne bleve hyppigere, opkom faste Veiruter for Pilegrimene. Den mest befærdede af disse har udentvivl været Veien gjennem
- ↑ Adami Gesta Hammaburgensis ecclesiæ Pontificum ex rec. Lappenbergii, ed. Pertz, Hannov. 1846. 8. p. 207.
