Side:Norske Bygdesagn.djvu/74

Nu til Krig enhver sig ruster,
Og af Landet reise maae.
Sverrig Krigens Ild oppuster.
Did at komme vi attraae.
Norske Mænd, hvis Mod er sandt,
Gaaer, og banker dem galant!

Ruslands tappre Keiserinde
Har for Svensken ingen Roe,
Men han vil det faa at finde,
Hendes Bundsforvandt er tro.
Norske Mænd, hvis Mod er sandt,
Gaaer, og banker dem galant!

Dan og Nor har svoret Hende
Fast og vældig Troskab til;
Og nu skal de Svenske kjende,
N vi Eeden holde vil
Norske Mænd, hvis Mod er sandt,
Gaaer, og banker dem galant!

Da til Vetterland vi komme,
Og fik Svensken først at see,
Rørte han strax Krigens Tromme,
Sig til Træfning svingede;
Men en Rædsel faldt ham paa,
Den Tid han de Norske saae.

Tusind Dievler! kiere Herre.
See, hvor Norske kommer der,
De os vist nok ville lære,
Hvi de til os komne er.
Gram og farligt seer det ud.
O, bevar os, kiere Gud!

Tranefelt! mit Spørsmaal bliver,
Som du strax maa svare paa:
Vil du Pladsen for os give,
Eller har du Lyst at slaae:
Norske Mænd er kommen her,
For at banke Svenskens Lær.