Side:Norske Bygdesagn.djvu/75

Nei, jeg takker naadig Herre,
Kiære Danske Herr Prinds Carl!
Jeg ei rustet er desværre,
Dig at møde som en Jarl.
Før jeg retirerer bort,
End at slaaes og lide Tort.

Dog, Prinds Carl! du maa ei tænke,
Svenske Mænd just bange er,
Før du Trudseler tør skienke,
Og vil banke Svenskens Lær.
Pladsen ikke gives op,
Mens her er een Svenskes Krop.

Tusind Dievler! kiere Herre!
See hvor Norske kommer der!
De os vist nok ville lære,
De kan banke Svenskens Lær.
Grumt og farligt seer det ud.
O bevar os, kiere Gud!

Svensken han til Qvistrum ture
Lader nu sin ganske Magt;
Tænker ret, der at belure
Vore Norske med Foragt.
Norske Mænd var komne der,
For at banke Svenskens Lær.

Den Tiid vi til Qvistrum komme.
Det en Søndags Aften var.
Vore Maver vare tomme;
Man af Brød ei Forraad har.
Norske Mænd de Svenske fandt,
Kan dog banke dem galant.

Med lidt Brød vi ere tiente,
Naar en Dram dertil vi faae,
Og da kan man af os vente,
At vi skal som Løver staae.
Norske Mænd er kommen her,
For at banke Svenskens Lær.