ved Navn Gjedde. (Gädda). Det fortaltes, at den oprindelig skulde være af Adel, og at den første Præst i Ætten, Hr. Gude Axelssøn havde været Luthers Discipel og siden kjæmpet i Religionskrigen i Tydskland mod Keiser Karl den Femte. Han var Præst i Kville i Viken, men hans Slægt var siden i flere Led Præster i Naverstad ved Bullaren, lige ved den nuværende Rigsgrændse. En af Gjedderne maatte i 1658, da Viken skildtes fra Norge, finde sig i at miste en stor Del af sit Kald, Enningdalen, som nemlig bevaredes for Norge og forenedes med Id Kald i Smaalenene. Paa Gyldenløvskrigens Tid var Peder Gädda Præst i Naverstad, og Krigen her i Egnen begyndte just med, at de Norske fangede denne Mand og bragte ham til Fredrikshald. I de følgende Krige under Karl den Tolvte var Hr. Peder af de mange Præster, som hemmelig tog Parti med Nordmændene. Endnu i 1717 hændte det, da Kong Carl ukjendt reiste igjennem Naverstad, at Kongen spurgte sin Skydsbonde, hvordan det stod til med Præsten i Bullaren. „Aa, han er gammel og rusler med det“, sagde Bonden. „Handler han brav med de Norske?“ spurgte Kongen. „Ja“, sagde Bonden, „Jungfruarne de ere raske og sender meget Korn did.“ Den forbitrede Carl befalede strax, at den gamle Præst skulde forflyttes ind i Sverige, og han maatte da ombytte sit Kald med et andet i Linkøping Stift. Om hans (ligesom ogsaa om hans Forfædres) Død har man det Sagn, at mange af hans Forfædre aabenbarede sig for ham i Drømme og forudsagde ham hans snare Endeligt, hvorpaa han tog høitidelig Afsked med sine Menigheder og kort derefter døde.
