Holmberg, Båhuslens Historia och Beskrifning. 2, S. 104–105,
123.
2. I Gyldenløvefeiden eller Brännefeiden, som den ogsaa betegnende nok kaldtes af de Svenske, blev Holmedals Præstegaard i Vermeland brændt af Nordmændene i 1679. Præsten Michael Dusinius havde taget Flugten ved de Norskes Ankomst, men alt i Forveien bortført sit Løsøre og sønderbrudt Døre og Vindueskarme. Da den norske Anfører Cuningham fik dette at see, udbrød han: „Siden alting her er lavet istand til at brændes, saa stik Ild.“ Ved samme Leilighed blev ogsaa Blomskogs Præstegaard i samme Stift brændt. Her havde Gyldenløve selv været nogle Aar i Forveien, men skaanet Gaarden. Han skræmte dog først Præsten, Nils Lubeckius ved at skyde paa ham med løst Krud. Derpaa spurgte han Præsten under Maaltidet, hvor langt det var til Stockholm, og om han kunde være der paa saa og saa mange Dage. „Det kunde visselig Hr. Generalen“, svarede Præsten, „ifald han ikke blev standset paa Veien.“ Ogsaa Hesselskogs Kirke i Dalsland blev plyndret af de Norske 1679, men efter Freden lod den norske Anfører Duncan den røvede Kalk og Disk sende tilbage.
Hammarin, Carlstads Stifts Herdaminne, B. 2, S. 165, 178, 179. Flere Sagn om Gyldenløvekrigen, nemlig om den mandige Præst i Uddevalla Hr. Jens Colstrup, der tog norsk Parti og fulgte med til Norge, hvor han døde 1721 som Sognepræst til Næs paa Romerike, har jeg meddelt i Tidsskriftet Norden, (1868) 5, S. 1–17.
