Oluf Eriksen. Dette var forsynet med atten Stykker grovt Skyds og havde fire og femti Mand ombord. Den femte April 1713 fik Drammenserne et Brev fra Spaniefareren, som var skrevet i Brest den fire og tyvende Februar, og indeholdt mærkelige Tidender. Tretten Ugesøs (Mile) fra Cadix havde Spaniefareren mødt et tyrkisk Sørøverskib med fire og firti Kanoner og bemandet med fem hundrede Mand. Tyrken lod det norske Skib entre med omtrent hundrede Mand, og begge Fartøier laa Side om Side i hele fire Glas. Kampen blev altsaa alvorlig, men Nordmændene seirede, og tilsidst var der ikke et Liv igjen af de hundrede, som havde entret. Da forlod Sørøveren det norske Skib, men dette gav ham endnu det glatte Lag, saa at mange faldt, ja det saa ud til at være andre hundrede. Af Nordmændene faldt ikke mere end sex Mand, og saaredes kun ni. Under Kampen var dog Drammenserens hele Agterskib blevet sprængt, thi tolv Tyrker havde bemægtiget sig Kahytten, som da Skipperen lod springe i Luften baade med Tyrker og Altsammen.
Kjøbenhavns Postrytter 1713, S. 26–27. I Aaret 1687 opstod ellers Frygt for Tyrkernes Besøg i selve Drammen. En stor kjøbenhavnsk Skissreder, Nikolai Arf, havde ved den Tid to Skibe liggende i Norge, et i Christiania og et i Drammen, „men som det Rygte om Tyrkens Ankomst i Kanalen og Vesterøen udkom, rømte Baadsfolket fra det Skib „Kjøbenhavns Vaaben“, destineret til Nantes, udi Drammen, efterat det sin Last af Deler havde indtaget, alligevel Rhederen dennem deres halve Hyre havde betalt.“ (For Ide og Virkelighed, 1869. S. 198). Det navnkundigste Sammenstød mellem Nordmænd og Barbaresker sandt dog Sted 1672, da to Defensionsskibe fra Bergen, „Gyldenløves Vaaben“ og „St. Franciscus“ førte af Skipperne Peder Mitzell og Frants Ross, ved Cap Spichel i Portugal bleve overfaldne af en tyrkisk Corsar og beseirede ham fuldkom-
