til Skibet igjen, og deres Kammerater kunde ikke finde dem saa at de alle satte Livet til.
H. Strøms haandskrevne Optegnelser. Endnu i 1689 (den 9de Juni) hændte det, at Fogden paa Søndmør Andreas Møller fik Efterretning om, at der var kommen nogle Sørøverskibe ind under Valderhaug og i Bredsund i Borgunds Præstegjeld. Fogden gav strax Befaling til Lensmanden Jens Larsen, om at hver Mand i Borgunds Skibrede skulde møde paa Fogedgaarden med Bøsse og 3 til 4 Skud Krudt saavelsom med de Hellebarder o. s. v., „som enhver for sin Gaard skreven var“. (Efter P. Fyllings Meddelelser). Dette har altsaa været under den Krig mellem Frankrige, England, Holland og Keiseren, som endtes ved Freden i Ryswick 1697. Ogsaa Anlægget af en Befæstning ved det daværende Strandsted Aalesund staar i Forbindelse med Kaperierne langs Kysten. Engang skulle nemlig tre hollandske Ostindiefarere være indkomne, den ene under Godø, den anden ved Valderhoug og en tredie ved Aalesund. En fransk Kaper var paa Jagt efter dem, og Skibet, som kom til Aalesund, anraabte Capitain Nils Knag, som boede paa Gaarden Sliningen, om Bistand. Han opkastede da et Batteri ved Aalesund hvis Tomt længe efter benævntes Skandsen (Kraft 5, S. 55), og anbragte her Hollænderens Kanoner. Da nu Kaperen viste sig, fik han saadan Medfart fra Batteriet, at han strax søgte Søen igjen, og Hollænderen var reddet. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Denne Nils Knag, hvis Dattersøn, der egentlig hedte Castberg, optog hans Navn og i 1721 blev adlet under Navn af Knagenhjelm, var ellers neppe Capitain, men snarere Foged paa Søndmør.
Fra Drammen var i 1713 udrustet et stort Skib, som skulde seile paa Spanien og førtes af en Skipper
