og Ladning, men ogsaa Folk, for enten at sælge dem som Slaver, eller ogsaa lade dem udløse mod høie Løsepenge. I det syttende Aarhundrede gik ikke smaa Summer ud af Landet i denne Hensigt, især af Kirkernes Kasser og Beholdninger. En Skipper fra Bergen skulde saaledes 1636 udløses for 600 Stück von Acht, eller omtrent ligesaa mange Spdlr. og hans Søn for 400 St. v. A., altsaa særdeles mange Penge paa den Tid.[1] Dog har man intet Spor til at Tyrkerne gjorde Landgang paa selve Norges Kyst, saaledes som de 1627 gjorde paa Island, hvorfra de bortførte flere hundrede Mennesker i Fangenskab.[2]
Sørøverne fra Dünkerken foruroligede derimod ogsaa Norges Kyster, f. Ex. paa Søndmør, hvor Almuen endnu i forrige Aarhundrede vidste meget at tale om dem. Saaledes er der paa Svinøen en dyb Bugt, hvis Indgang er ganske smal og tillukket af Fjelde, saa at man kan seile og ro Øen mange Gange forbi uden at mærke Noget til Indløbet. I denne Vaag havde Jægter og Fiskerbaade et stadigt Tilflugtssted for Kaperne, som her ikke kunde finde dem igjen. I Nærheden ligger en anden Ø, Skorven eller Skorpøen. Det hændte sig en Søndag, at et Dunkerkerskib, som laa et godt Stykke tilhavs, sendte nogle Folk ind mod Land i en Baad. De gik i Land paa Skorpøen, hvor alle Mandfolk vare i Kirken, og gav sig til at plyndre. Kun en gammel Kone var hjemme, men hun var forslagen nok til at faa sat i Baaden og ro bort med den. Røverne kunde da ikke komme
