afstedkommet ved de franske Sørøvere, som (ligeledes i 1564) viste sig under Norges Kyst, og mod hvilke Erik Rosenkrands i Bergen udsendte et Skib. I ethvert Fald er det mindre rimeligt, at Munke endnu dengang fandtes paa Selje, skjønt dog heller ikke ganske utænkeligt, da man ved, at de i et andet norsk Kloster (Dragsmark) endnu ikke vare ganske uddøde i 1562. I Selje Kaldsbog er tilføiet en Fortælling, som dog senere sammesteds er erklæret urigtig, om at en Amund Lote fra Gloppen i Nordfjord skulde være kommen til ved Klosterets Ødelæggelse, og have udmærket sig ved tapper Modstand mod Svensken. Bønderne paa Gaarden Lote skulde formedelst Amunds Tapperhed have faaet Navnet Lote-Kjæmperne. Om disse Folk paa Lote i Gloppen haves ellers ogsaa forskjellige andre Sagn, blandt andet om en Thore Lote, der paa en vidunderlig Maade skulde have opført en stor og prægtig Bygning paa Gaarden, og i hvis Historie der findes Træk, øiensynlig laante fra Fortællingerne om Holger Danske. I 1626 hængte ogsaa et Par Skjolde i Gloppens Kirke, hvoraf det ene skulde have tilhørt „en Ridder“ paa Lote. (Nicolaysens Fornlevninger Side 493, Suhms Saml. til Danm. Hist. II, 3, 41 samt Meddelelse af P. Fylling).
3. Da Hollændernes Frihedskamp mod Spanien paany udbrød under Trediveaarskrigen, udrustedes fra de spanske Nederlande Kapere i stort Antal for at skade den hollandske Søfart. De allerfleste af disse Kapere vare fra Staden Dünkerken. Som sædvanlig nøiede de sig ikke med at optage en enkelt Nations Skibe, men benyttede som oftest ogsaa Leiligheden til at gjøre ogsaa andre til Prise. Ikke mindst gik det ud over Nordmændene, især da man her i Landet dengang hyppig kjøbte Skibe fra Holland, hvis Bygningsmaade fristede Kaperne til at ansee dem for fremdeles hjemmehørende der. Det var ogsaa i denne Tid, at Tyrkerne fra Algier begyndte at udstrække sine Røverier længer og længer mod Nord. De vare værre end de christne Røvere, thi de røvede ikke alene Skib
