han skal gribe efter den. I flere Bygder bærer derfor den
spidseste Fjeldtop Navnet Skomagerknibben. Et Sted ved Navn
Smedeskaaren eller Smidjeskaaren findes ogsaa paa Kvinesdals
Præstegaard.
1. Paa Gaarden Vestre Skogsfjord i Halsaa
Sogn ved Mandal boede engang en Mand, som hed
Reier. Han var saa slem og ilde omtykt, at man
kaldte ham Rade-Reier. Engang roede han ud paa
Bankefjorden, eller Fjorden ved Risørbanken ved Mandal
og havde med sig en yngre Broder, som ogsaa
hedte Reier og dengang var en liden Gut. Der laa
just et Sørøverskib sra Lybek, og Rade-Reier gav sig
i Snak med Røverne. Saa blev han forligt med dem
om at sælge dem Lille-Reier for en Tønde Salt, og
de seilede da afsted med Gutten. Han tjente dem
længe, men endelig slap han fri, og det gik ham nu
saa godt, at han omsider blev en rig Mand.
Saa længtes han hjem igjen, og drog afsted til Norge
og kom ogsaa lykkelig og vel iland ved Risørbanken.
Som han nu gik videre hen imod sit Fødested igjennem
den tætte Skov, som dengang voxte langs med
Søen, og var kommen til et Sted, som heder Pustebakken,
fik han see en Mand, som strax vilde skjule
sig mellem Træerne. Men Lille-Reier fik dog fat i
ham, og spurgte ham, hvem han var, og hvorfor han
vilde gjemme sig for ham. Manden tilstod nu, at han
havde dræbt en Mand og ikke kunde betale Mandebod,
saa at han nu var fredløs. Lille-Reier spurgte, hvem
