Udaad paa Gaarden Rige, som i den Tid var Thingstedet, og Sagen varede længe, da man ikke kunde faa Manden fat. Orm fik da selv Lyst til at høre paa Sagen, listede sig til Rige og gjemte sig i en Loftssval over Thingstuen, hvor han laa og lyttede. Endelig faldt der Dom, og Orm blev frikjendt. Da hoppede han til Thingalmuens Forundring og Forskrækkelse fra Loftssvalen paa Tunet ned blandt Bønderne.
Meddelt af Sætæsdølen, Kirkesanger O. Evensen i Øiestad.
2. Paa Fjeldet mellem Hol i Hallingdalen og Lærdal ligger Eivindsbotten, som heder saa efter en Eivind, som havde begaaet et Vaadesdrab og var bleven fredløs. Men da Eivind igrunden var en godmodig og afholdt Mand, var der Ingen, som vilde gjøre ham noget, han fik Lov at leve paa Fjeldet af Rensdyr og Ryper, ja kunde endog liste sig ned i Bygden en Gang imellem for at hente Salt, Mel og lidt Brød. Saaledes gik det i mange Aar, og Eivind havde det noksaa godt i sin Hytte, hvor mangen Reisende blev godt trakteret og gjestfrit behandlet. Men engang fik han Besøg af et Umenneske fra Lærdal, som gik under Navn af Bøen. Denne Karl og hans Tjenestegut kom en Kveld, hver med sin Bøsse, thi de vare paa Rensdyrjagt, vandrende til Eivindsbotten, fik ligge der om Natten og bleve bevertede baade med Mad og Andet. Om Morgenen reiste de da, og Eivind fulgte dem og blev siden siddende paa en Sten og „saa ind i sin Barm.“ Da sagde Søen til Tjenestegutten: „Skyd til ham, du.“ „Nei“, sagde Gutten, „det kunde klikke for mig.“ „Ja klikker det for dig,
