Side:Norske Bygdesagn.djvu/41

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Magt. Blev nu Skaalen uskadt, kunde han haabe, at faa kjøbt sin Fred igjen, men gik den istykker, gjaldt det at søge sig et Skjulested i Skoven, thi da var der ingen gode Udsigter. Paa andre Steder heder det, at man kunde vinde sin Fred igjen, hvis man kunde passe paa, naar den Dræbtes Ligkiste førtes til Kirke, og smutte useet ind under den paa Veien. I Aamli i Robygdelaget findes paa en Hei, Trotsheien, en stor Heller (Hule) lige ved Veien, hvor Drabsmanden Aslak engang gjemte sig, indtil Ligfølget kom, sprang til i rette Øieblik og reddede Livet paa den Maade. Det skede i det Hele en sand Omvæltning i vore Bygder, dengang da Christian den femtes Lov (1687) indførte Dødsstraf istedenfor Mandebod. Bønderne havde hidtil anseet den Slags Drab, som ikke vare begaaede med Overlæg, men som skedte under Styrkeprøver eller i Drukkenskab, for at høre til det, der „kan hændes den bedste.“ Hvor saadanne Begivenheder indtraf, satte man gjerne et Mindesmærke derom, man anbragte enten et Trækors eller, hvor Leilighed gaves, hug man Mærker i Fjeldet til Amindelse derom. Saaledes ser man endnu i et Berg lige ved Veien ved Gaarden Vik i Granshered i Thelemarken to Kors indhugne. Det er til Amindelse om to Karle, som fulgtes hjem fra et Gjestebud i Numedal og her fandt paa at spænde Belte, men endte med at dræbe hinanden indbyrdes, hvorefter man fandt dem begge her. Ogsaa i Rollag i Numedal sees ved Bekkjursmoen et Minde om faldne Beltespændere, hvis Navnebogstaver her ere hugne ind i Fjeldet.

Naar nu saadanne Forbrydere enten ikke havde Penge til at betale Mandeboden med, eller Øvrighed og Slægtninge ikke vilde lade dem faa kjøbt sin Fred,