sad den hele Aften stille og stirrede paa Lyset, der stod paa Bordet. Saa sagde han med Et: „Nu gik det galt, enten fik nu Aslak Skade, eller gjorde han Skade.“ Og ganske rigtig, Sønnen var kommen i Slagsmaal paa Haddeland og fik der sit Banehug af en Øxe. Han faldt over en liden Kiste, som endnu for ikke saa længe siden var i Behold og bar Blodpletter og Spor af Øxehug.
Husene paa Kvinlog i Thronds Tid vare store og mægtige. Laden var fjorten Favne lang og hvilede paa atten store Egestolper, den blev først nedreven for et Snes Aar siden, og Tømmeret var enda saa, at man byggede et godt Hus deraf. Stolpeboden var høvlet baade udvendig og indvendig, og istedetfor Mose mellem Stokkene laa der rødt Klæde og det saa rigeligt, at der hang to Fingerbredder ud paa hver Side. Denne Stolpebod blev siden flyttet over Elven og blev Hovedbygning paa Helle. Thronds Bord staar endnu paa Kvinlog. Det holdt oprindelig ti Alen i Længde og er halvanden Alen bredt og gjort af en eneste Planke; siden synes man det blev for langt, men man nænnede længe ikke at forandre Thrond Hoskoldssøns Bord og nøiede sig med at sætte en Seng ovenpaa det i den ene Ende. Bordet bærer kjendelige Spor efter Øxehug.
Det var spaaet Thrond, at der skulde voxe Bringebærris paa hans Grav, og den Spaadom gik ogsaa i Opfyldelse, da han som første Mand blev begravet paa Fjotlands Kirkegaard, hvor man lige til vor Tid har kjendt hans Hvilested. Efter Aslaks Død havde han to Døtre igjen, men ingen af dem fik Kvinlog efter ham, saa at det formodentlig maa være gaaet ud med ham paa hans Alderdom. En Datter
