Side:Norske Bygdesagn.djvu/37

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

jeg ikke, men jeg vil give dig den.“ „Det skal du ikke have gjort for Ingenting“, sagde Thrond og forærede ham en stor Ø i Kvineselven, Ribersøen. Der var saa megen Skov paa den Ø, at Knut fik Tømmer nok til at bygge sig nye Huse. Endnu leve Folk, som kunne mindes at have seet disse nu nedrevne Bygninger.

Tre Gange var Thrond fredløs for Drab og maatte tre Gange „løse Freden.“ Man paaviser endnu de Steder oppe i Fjeldnuterne ovenfor Kvinlog, hvor han for Sikkerheds Skyld opholdt sig, medens han havde sine Sendebud ude for at løse Fred. Den sidste Gang, dette hændte for ham, havde han aftalt med sin Sendemand, at han ved Hjemkomsten skulde skyde tre Bøsseskud, om hans Ærinde var gaaet efter Ønske. Manden skjød nu strax de to Skud, men ventede med det tredie, indtil han var kommen i Forstuedøren. Thrond havde alt begyndt at tage Flugten ind over Heien, men kom nu strax ned, da han hørte det tredie Skud. Men tilsidst blev Thrond selv, om just ikke dræbt, saa dog ordentlig mærket af sin egen Broder. Denne Broder boede paa Helle, paa den anden Side af Elven og havde et Friskud om Dagen, han ogsaa, ligesom Thrond. En Vaar traf det sig, at Thrond ikke havde Hø nok, og han fik da en liden Lade overladt af Broderen. Men da han skulde kjøre Høet hjem, blev det Hele ikke mere end et lidet Læs, og Thrond tog da selve Laden og lagde ovenpaa Høet. Broderen taalte ikke slig Spot og skjød Laarbenet af Thrond.

Thrond havde en eneste Søn, som hed Aslak. Denne var engang reist over Heien til et Gjestebud paa Haddeland i Egebygd. Thrond blev hjemme og