et Thingsvidne, hvorved bevidnes, at han i sin Tid har skjænket
Præstebordet det omtalte Laxevarp. Sagnet har ogsaa vidst
at angive Navnet paa den Præst, i hvis Tid Gudbrand levede,
nemlig „Hr. Ebbe“, men dette er vistnok en Anachronisme, thi
Hr. Ebbe Madssøn, den eneste af dette Navn i Ørskoug, var en
luthersk Præst, kaldet af Almuen 1590 og død omtrent 1629.
(Hatlings utrykte Præstehistorie).
Endelig kan her om Gidske Gaards Kirke tilføies, at der paa dennes gamle Prædikestol fandtes anført, „at den var oprettet den Dag, da Kong Christian den anden blev kronet i Oslo“, altsaa i Juli (29de ?) 1514. (Strøms haandskrevne Optegnelser). Sandsynligvis har altsaa den daværende Eier af Gaarden og Godset, den bekjendte Karl Knutssøn af Familien Tre Roser, Søn af den 1502 dræbte hr. Knut Alfssøn, paa denne Maade villet ogsaa paa sin Gaard forherlige sin Konges Kroning.
Det nuværende Fjotlands Sogn, som udgjør den
øvre Del af Kvinesdalen, fik først i 1670 egen Kirke
og sognede indtil den Tid til Liknes Kirke nederst i
Dalen. Om den første Mand, som blev begravet ved
den nye Kirke; ved man endnu meget at fortælle, ikke
alene der i Bygden, men ogsaa i Nabobygderne i en
vid Omkreds. Han hed Thrond Hoskoldssøn og boede
paa nedre Kvinlog ved Kvineselven.
I den Tid og længe efter gaves der ikke saa faa paa sin Vis velstaaende Folk i disse nu jevnt fattige Fjeldbygder. Det var ikke Jordbruget, som berigede dem, thi hermed var det endnu mere smaat end nu, men de samlede sig Penge ved Handelsreiser. I de nordligere Bygder, som paa Stavangerkanten og i
