hende og satte hende paa en Slæde tilligemed hendes Kiste. Derpaa spændte de for og kjørte hende ned til Gaarden Haga, hvor hun hørte hjemme og væltede saa uden videre baade Pige og Kiste af Sleden midt paa Tunet. Pigens Brødre, Hagakjæmperne, mødte Villandskjæmperne med ladte Bøsser, men fandt det snart raadeligt at skynde sig ind i Stuen og gjemme sig under Sengen. Da nu Buseten paa Rikansrud paa den Maade var bleven sin Festemø kvit, delte han sine Gaarde og sit Gods mellem sine Skyldfolk, Blank-Olas Børn. Margit fik selve Rikansrud, Elling fik Tane, Torkel fik Nyhus og Nils Nøs. Tollef, som var Odelsmand til søndre Villand, fik vel derfor ingen af Gaardene. Man troede, at denne gamle Busete i sin Tid havde fundet et nedgravet Pengeskrin, og at det var den første Oprindelse til hans store Rigdom.
Tollef, den ældste Broder af Ragnhildssønnerne, slægtede Moderen paa i Høiden og blev en Karl paa tre Alen og to Tommer. Hvor han kom, var han Mester i Slagsmaal, især naturligvis paa Kongsberg Marked. Her var nemlig i gamle Dage det berømteste Samlingssted for alle Kjæmper i lang Omkreds, især fra Numedal, Hallingdal og Thelemarken, og at være Frikarl, som det hedte, paa et Marked her, den største Udmærkelse, som Nogen kunde naa[1]. Tollef overvandt endog en Mand paa hint Marked som havde været dets Frikarl i syv Aar. Men sin Fader Blank-Ola kunde han dog ikke naa i Kræfter, og skjønt Folk var ræd for Tollef, hvor han kom, havde de været endnu mere rædde for hans Fader. Thi naar Blank-
- ↑ Sammenlign „Et Træk af Møllerguttens Liv“, af M. J. Monrad, (For Hjemmet, S. 3. S. 1).
