Side:Norske Bygdesagn.djvu/17

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

kom hjem, kjøbte han to Gaarde, begge Thomgaardene, og drev siden paa meget lange Handelsreiser. Paa dem havde han mange Eventyr med Gudbrandsdøler og andre Udbygdinger. En Søn af Sæhvat deltog i Halvor Hoels Opløb i 1818, og kom siden paa Slaveriet, fordi han havde dræbt sin Søstersøn.

4. I Hols Annex ligger Gaarden Søndre Villand, om hvis Beboere der haves mange Fortællinger, som ikke alene kjendes i Hallingdal, men ogsaa i Nabodalene.

Der stod fordum en Bygning der paa Gaarden, som kaldtes Høiloftet, og som maa have været et gammelt Gildehus. Endnu viser man Loftstenene af det Hus. Det bestod af tre Etager eller Høider, først en Bod, hvor man gjemte alle drikkende Varer, saa et Rum ovenfor, hvor Ungdommen dansede, og endelig øverst en Sal, hvor de bedste Folk samlede sig og talte sammen. Thi Huset tilhørte ikke nogen enkelt Mand, men hele Almuen rundt om[1]. Især holdt Ungdommen sig gjerne lystig i det Hus; Gutterne gjorde da i Forveien Sammenskud til Malt og Humle og leiede en Pige til at brygge Øl. Naar de da kom sammen, blev der først drukket og saa danset. Traf nu Folk, som var Uvenner, sammen i sligt Lag, da blev det gjerne til Slagsmaal, og fordetmeste med Beltesætning. Dette bestod deri, at de bandt hinandens Belter fast sammen og saa tog til at bruge Knivene. Af dem havde de to i hver Slir. I den Tid, da denne Bygning var i Brug, var ellers Mændenes Klædedragt helt anderledes end nu. De gik i fodsid Kjole

  1. Sammenlign „Gildestuen i Kinservik“, 1 Saml. S. 52–54.