snudet Hat med lav, rund Pul. Paa Larsgaard i Hol, hvorhen en af hans Døtre blev gift, findes endnu hans Belte, og paa Raaen (Røo) har man hans Stridshammer.
Paa denne sidstnævnte Gaard Raaen i Hol blomstrer hans Æt endnu den Dag idag. Hans Efterkommere i de tre nærmeste Led var Sander 2 (som døde i Sigdal 1634), Sander 3 (død paa Raaen 1677) og Knut, død 1711. Knut havde en Søn Jon, som var ulykkelig i Kjærlighed. Da han ikke fik Lov af Forældrene til at gifte sig med den, han vilde, rømte han til Christiania og lod sig hverve til Garnisonen paa Akershus. Derfra tog han Hjemlov og fortalte, at han skulde besøge sin Fader, men i dets Sted rømte han videre. Der blev sendt Folk efter ham paa alle Kanter, men Ingen kunde komme ham paa Spor. Nu gik Odelen til Raaen over paa Kvindfolksiden, til en Datter af Knut, som var gift til Hov i Aal. Hun fik da Gaarden, men blev Enke, da hendes Mand Asle Thomassen red sig ihjel i et Bryllup. Hendes Søn var Thomas Aslesen († 1765), derpaa kom Sander Thomassen, Thomas Sandersen, og tilsidst den nulevende Eier, Sander Thomassen. Denne Mand, der i yngre Aar har været Corporal, har et særdeles fortroligt Kjendskab til sin Hjembygds Historie og Traditioner og har anvendt megen Flid paa at indsamle Oldsager o. s. v. for Universitetets Samlinger.
Stamfaderen Sander Sandersens Æt, der udmærker sig ved en særegen Legemsbygning, kaldes endnu den Dag idag „Skotterne“. De ere alle stærke Folk og vare fordum frygtede Modstandere i de jevnlige Bygdekampe. Villandsætten, med hvem „Skot-
