„sytten Aar“ slaa saaledes vel til. I 1783 forekommer hans Enke Synneve, hvilket ligeledes beviser, at Jon har naaet en meget høi Alder. Man kan ikke frakjende alt dette en Slags videnskabelig Interesse. Det er et Vidnesbyrd, om at Bondetraditionen i det mindste kan være i høi Grad paalidelig, og bliver altsaa af Betydning endog for Sagaernes Kritik.
Ifølge N. Nicolaysens norske Fornlevninger, S. 213, fandtes paa Nisi indtil 1811 ogsaa et stort Drikkehorn med Messingbeslag og forgyldt Endeknop; paa Randen var udgravet en kronet Figur, udentvivl St. Olaf med Rigsæble i venstre og Hellebard i høire Haand samt med Inskrifter: Jaspar, Melchior, Balthasar (de hellige tre Konger) med smaa Bogstaver fra det femtende Aarhundrede. Hornet findes nu i Universitetets Samling af Oldsager.
1. I Slutningen af det sextende Aarhundrede kom en Mand ved Navn Sander Sandersen fra Skotland over til Norge. Han var i Begyndelsen Skrædder, men, da (i 1591) faste Sorenskrivere bleve ansatte for at hjelpe Bønderne at dømme og i det Hele gaa dem tilhaande i Retssager, blev Sander kaldet til at blive første Sorenskriver i Hallingdal. Han boede da paa Stave-Haugen ved Aals Hovedkirke. Om Vinteren holdt han Thing med Almuen ude paa Isen af et stort Vand ved Thorpemoen; derfor heder Vandet endnu Thingvolden. Paa Stave bevaredes længe Sanders Klædning, en Trøie, saa sid, at den naaede til Gulvet, graa Benklæder med Rynker og en tre-
