Side:Norske Bygdesagn.djvu/12

Fra Wikikilden
Denne siden er ikke korrekturlest

Ole til Kongsberg at tale et Ord ved Overberghauptmanden, men udenfor hans Hus blev han bidt af en Hund, og den eneste Opreisning han fik, var at han slap Kongens Tjeneste. Han har ombygget Husene paa Østre Nis i 1792, der ere fulde af gammeldags Indskrifter, og hans Søn Ole Olsen lever endnu, 68 Aar gammel, og eier Østre Nisi.

Dette Sagn er fortalt mig ganske saaledes, som det her er meddelt af den sidstnævnte Ole Olsen selv, der ogsaa kjendte alle de nævnte Nisibønders Hustruer: Helga, Birgit, Synneve, Margit, Anne, Anne. Det var aabenbart Ole en Glæde at træffe en Mand, som vilde høre og opskrive, hvad han erindrede. Efter min Tilbagekomst til Christiania blev Sagnets Paalidelighed sat paa Prøve ved en Undersøgelse af de i Rigsarkivet bevarede gamle Skattemandtal. Og Sagnet udholdt denne Prøve. Arkivets Skattelister udviste ganske rigtig, at Thorgrim havde eiet den hele Gaard, og hans Navn forekom fra 1646 til 1680. Sandsynligvis har dog denne ældgamle Mand eiet Nisi længe førend 1646, men før den Tid har man ikke noget Skattemandtal for Bygden bevaret, og det kan altsaa ikke nærmere paavises. Derpaa forekom Tarald Thorgrimsen fra 1686 til 1699, men ved Siden af ham ogsaa en anden Opsidder, saa at Gaarden nu sees at være delt. Jon Taraldsen sees at have faaet Skjøde 1699; Tarald er altsaa ganske rigtig død ung. Men nu savnes Jon paa Listerne i en Aarrække, og det netop i de Aar, hvori hans langvarige Krigstjeneste maa falde, nemlig lige til 1721. Han har altsaa aabenbar været ude først mellem de dansk-norske Leietropper under den spanske Successionskrig, derefter i Tydskland, til sidst kanske ogsaa i selve Norge mod Svensken. De